Præstbjerg Naturcenter

Ved Præstbjerg Naturcenter er der handicapvenlige stier og ridestier. Der er også naturlegeplads, bål- og grillpladser samt madpakkehuse. Det er alt sammen helt gratis at bruge.

OBS:

Vi oplever desværre i øjeblikket et øget antal tyverier af savnene ved brændestakkene på Præstbjerg Naturcenter. Da vi ønsker at levere en god service, forsøger vi at finde en løsning. Men du kan med fordel tage en sav med hjemmefra, så du er sikker på at kunne save brænde.

Centerbygningen er et fint mødested

Inde i bygningen er der en lille udstilling, hvor du kan blive klogere på naturen og kulturen i området. Her findes også et handicaptoilet og et puslebord. Udstillingen er åben fra april til september fra kl. 8.00-21.00 og fra oktober til marts fra 8.00-19.00. Der er gratis adgang.

Lej lokalet til møder og undervisning

Undervisningslokalet, inde i centerbygningen, kan
benyttes af daginstitutioner, skoler og andre
undervisningsinstitutioner, handicap- og turistgrupper samt foreninger.

Lokalet kan ikke lejes til private formål.

Der er plads og service til 30 personer. Der er køleskab og tekøkken. I lokalet er der også udstoppede dyr og naturvejlederudstyr, der kan benyttes.

Der er som noget nyt kommet trådløst internet.

Lejer står selv for oprydning og rengøring af lokalet.

Det koster 500 kr. at leje lokalet en hel dag fra kl 8.00-22.00 eller 250 kr.* for fire timer enten fra kl. 08.00-12.00, fra kl.13.00-17.00 eller fra kl. 18.00-22.00.

Præstbjerg Naturcenter ligger på Klejnstrupvej 2, 7550 Sørvad.

Kontaktinfo

Pernille Rohde
Teknisk Designer
Tlf.: 96 28 81 47
Send e-mail til ngopr@herning.dk

Birgitte Schwabe-Hansen
Overassistent
Tlf.: 96288141
Send e-mail til ngobh@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.