Arbejde i og omkring vandløb

Hvis du skal dræne og spule, laver broer, lave vandingssted eller lignende er der forskellige regler du skal følge.

 

Vi har, i samarbejde med andre kommuner og DTU-Aqua, lavet en vejledning til brug af træ ved restaurering af vandløb.

Metoderne kan anvendes direkte til nye projekter.

Vejledning

Hvad siger loven?

Ifølge Vandløbsloven er der fri dræningsret. Den frie dræningsret gælder kun for lodsejere til naturlige åbne vandløb på egen ejendom. Ønsker du at aflede overfladevand eller drænvand til en rørledning eller over en anden mands mark, skal der først søges om tilladelse fra kommunen.

Det er ikke lovligt at ændre på eksisterende dræn og grøfter, der ikke er omfattet af den frie dræningsret, uden tilladelse. Det betyder, at grøfter ikke må graves dybere eller bredere, og at dræn ikke må lægges dybere eller med ændret dimension.

Hvis en offentlig rørledning helt eller delvist skal omlægges med samme dimension og samme placering som hidtil, kræver det også tilladelse fra kommunen. For private vandløb betragtes en omlægning i samme dimension og forløb som reparation, og kræver ingen tilladelse.

Det er altid tilladt at foretage almindeligt vedligehold af egne dræn og grøfter, med mindre drænene ligger i et okkerpotentielt område.

Læs før du dræner

Dræning i okkerpotentielle områder

Okker udgør et miljøproblem i mange vandløb - især i det sydlige og vestlige Jylland.

For at beskytte vores vandløb mod okker forurening må der i okkerpotentielle områder ikke drænes eller udgrøftes uden forudgående ansøgning og tilladelse fra kommunen. Ved dræning og udgrøftning forstås enhver aktivitet - herunder ændringer, vedligeholdelse og reparationer - hvorved grundvandsstanden sænkes.

Læs mere i Okkerloven.

Se de okkerpotentielle områder på Danmarks Miljøportal.

Hvis du ønsker at søge om tilladelse til dræning eller udgrøftning i okkerpotentielle områder, kan du læse hvad en ansøgning skal indeholde.

Spuling af dræn

Når du renser dine dræn skal du huske at være opmærksom på, at det materiale der sidder i drænsystemet. Det må ikke spules direkte ud i vandløbet. Spuling af dræn direkte ud i vandløb og søer er ikke tilladt.

Jord og sand vil aflejres i vandløbsbunden og vandre som sandbanker i gennem vandløbssystemet.

I forhold til lodsejerne langs vandløbene, vil den hævede vandløbsbund forringe de afvandingsmæssige forhold. Enten ved at vandløbets bund kommer til at ligge højere eller fordi drænrørene direkte bliver begravet i sand.

Sandbankerne kvæler de eventuelle fiskeæg der ligger i vandløbsbunden og forringer de fysiske forhold i vandløbet væsentligt. Samtidig vil områder med jernholdig jord, lede store pulser af jern ud i vandløbssystemerne, ved spuling af dræn.

Husk at drænspuling skal foregå ved at:

Det vand og materiale der spules ud af dræn systemet - skal opsamles og spredes op på de tilstødende arealer. Her vil sand, jern og jord udfælde før det når vandløbet.

Naturbeskyttede områder

Hvis arealet, der ønskes drænet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 eller ligger i et Natura 2000-område, må der ikke graves. Der må heller ikke på anden måde ændres på arealets tilstand. Da kræver det dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.

Læs mere i Naturbeskyttelsesloven

Følgende naturtyper er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3:

  • Naturlige søer og vandhuller, hvis de har et areal på over 100 m.
  • Heder, moser, ferske enge, overdrev, strandenge og strandsumpe, hvis areal sammenhængende eller enkeltvis er større end 2.500 m.
  • Alle vandløb er omfattet af Vandløbsloven, og en stor del af dem er også omfattet af Naturbeskyttelsesloven.

På Danmarks Miljøportal kan man se hvilke arealer, der er registrerede som § 3-arealer. Denne registrering er dog kun vejledende. Det er arealets faktiske tilstand, der er afgørende for, om arealet er omfattet af en § 3-beskyttelse.

Se vejledende registrering af §-3 arealer

Hvis du er i tvivl, om et areal eller en aktivitet er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, så spørg kommunen.

Kommunen kan kun i særlige tilfælde give dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3. Ønsker du at søge om dispensation, kan du kontakte Natur og Grønne Områder, naturteamet.

Hvad er okker?

Okker er en jernforbindelse, der dannes, når jordlag indeholdende stoffet pyrit afvandes ved dræning. Pyrit er en kemisk forbindelse af svovl og jern, som kan ligge uforandret i jorden, så længe det ligger nede i en våd, ilt fri jordbund. Men ved sænkning af grundvandsstanden kommer der ilt ned til pyritten, hvorved svovl og jern skilles og strømmer med drænvandet ud i vandløbet. Både det sure vand og det opløste jern er giftigt for fisk og smådyr.

Efterhånden som det sure vand neutraliseres ved fortynding, iltes det opløste jern, hvormed der dannes okker. Den røde okker er ikke giftig, men farver vandet rustrødt og lægger sig som en rød belægning på vandløbsbund og vandplanter. Den kan også lægge sig på fiskenes gæller og på vandløbets smådyr, som derved dør af "okkerkvælning".

Hvor er der rørlagte vandløb og dræn på min ejendom?

Som grundejer er du selv ansvarlig for at finde alle vandløb, herunder også rørlagte vandløb og drænledninger på din ejendom.

Du må ikke ændre eller ødelægge hverken åbne eller rørlagte vandløb eller dræn uanset om der er tale om offentlige eller private vandløb.

Hvad må jeg og hvad må jeg ikke gøre?

For private rørlagte vandløb og dræn skal du selv:

  • Vedligeholde og reparere, så afledningen af vand opretholdes.
  • Finde ud af om der er, og hvor der er rørlagte vandløb og dræn.

Du må gerne reparere kortere og længere strækninger af rørlagte vandløb, hvis de nye rør har samme diameter og samme beliggenhed som de gamle rør.

Du må ikke lave om på eksisterende forhold, uden du har fået en tilladelse af vandløbsmyndigheden.

Hvis du ønsker at flytte en del af et vandløb til skel eller til anden ejendom, vil din nabo også blive bredejer med samme pligter og rettigheder som dig. Du skal selv sikre dig, at din nabo vil acceptere at blive bredejer før du ansøger ved kommunen om regulering af vandløbet. 

Hvorfor må jeg ikke bygge hen over et rørlagt vandløb eller et dræn?

Der må ikke bygges hen over vandløb, da der er mulighed for:

  • At der kan ske skader på vandløbet
  • At vedligeholdelse og reparationer bliver vanskelige at udføre
  • At der kan opstå skader på andres og egen ejendom, hvis rørledningen stopper eller falder sammen.
  • At opfyldelse af vandområdeplanernes miljøkrav vanskeliggøres, herunder eventuelle fremtidige genåbning af rørlagte vandløb 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil bygge der, hvor der er et vandløb?

Du har mulighed for at få tilladelse til at flytte det rørlagte vandløb eller dræn, så du ikke bygger hen over det.

En flytning af et vandløb eller dræns beliggenhed er en regulering af vandløbet, uanset om det er åbent eller rørlagt.

Du skal selv udarbejde et projekt om flytningen af vandløbet, som du skal indsende til vandløbsmyndigheden.

Du skal have en godkendelse til dit projekt, før du må flytte det rørlagte vandløb eller dræn.

Hvert projekt vurderes efter vandløbslovens og vandplanernes krav. Afstrømning, muligheder for vedligeholdelse og reparation, miljøhensyn og forventede krav om miljøforbedrende projekter i fremtiden vil indgå i den faglige vurdering under sagsbehandlingen.

Det vil normalt være hensigtsmæssigt at anvende samme rørdiameter som nedstrøms rørledning har. Desuden skal der være et jævnt fald mellem de to ender af det gamle rør.

Hvad kan jeg forvente?

Du kan ikke få tilladelse til at bygge et fundament hen over et rørlagt vandløb.

Du kan muligvis få tilladelse til at udføre lette konstruktioner uden fundament og eventuelt med flisebelægninger hen over vandløbet. Dette vil dog altid kræve en vurdering af det enkelte projekt.

Du kan derfor ikke forvente at få et forhåndstilsagn til dine planer om projekter.

Du kan forvente, at flytningen af vandløbet og etablering af den lette konstruktion ikke må få indflydelse på afledningen af vand for opstrøms og nedstrøms liggende ejendomme.

Hvis dit projekt påvirker naboer, kan du forvente at skulle betale erstatning til disse.

Hvilke vilkår kan jeg forvente i en tilladelse?

Tilladelser indeholder altid vilkår, som er udarbejdet til det enkelte projekt. 
Vilkårene vil dreje sig om forhold inden for områderne:

  • Udførelse og udformning af det flyttede rør
  • Herunder rørdiameter, faldforhold, sammenkobling med eksisterende rør m.v.
  • Der vil også blive opstillet krav om brønde ved knæk på det nye rør
  • Krav til udførelse af selve arbejdet med flytningen af røret
  • Krav til etablering af lette konstruktioner i forhold til vandløbet
  • Fremtidig vedligeholdelsesbyrde for vandløbet, som både vil omfatte hvem der skal udføre vedligeholdelsen, og hvem der skal afholde udgifterne
  • Ansvar for fremtidige skader på vandløbet, herunder indtrængende rødder fra træer og buske
  • Forskellige administrative forhold beskrives 

Her kan hentes yderligere oplysninger

Herning Kommune, Natur og grønne områder, E-mail: vandlob@herning.dk.

 

Du skal i henhold til vandløbsloven søge om at lave broer, røroverkørsler, kabelkrydsning eller andre krydsninger ved Kommunen.

Ansøgning skal indeholde følgende oplysninger.

  • Oversigtskort med angivelse af hvilket vandløb, der skal krydses og hvor.
  • Type af kabel, rørledning m.v. der skal føres under vandløbet.
  • Beskrivelse af hvordan kabelkrydsningen foretages.
  • Hvordan bliver kabelkrydsningen markeret i terrænet.

Du skal sende ansøgningen til Kommunen.

Natur og Grønne Områder, Enghavevej 10, 7400 Herning eller på mail teknik@herning.dk.

Tilladelsen omfatter kun passage af selve vandløbet. Og ikke forhold om placering af kabler, rørledninger med videre på arealer i nærheden.

Både offentlige og private vandløb er omfattet af reglerne om krydsning af vandløb.

Du skal have en særskilt tilladelse ved lodsejerne eller Kommune.

Vej og Trafik, Torvet, 7400 Herning eller mail teknik@herning.dk.

 

Hvis vandingsstedet ikke er korrekt etableret vil der skride sand, jord og næringsstoffer ud i vandløbet.

Ved nogle vandingssteder kan du tydeligt se meget store huller i marken, hvor alt jordmateriale er forsvundet ud i vandløbet. Udskridning af jord og sand er et væsentligt problem for både miljøtilstanden og vandføringsevnen i mange vandløb 

Den miljømæssigt bedste løsning er at opsætte en mulepumpe. Den berører praktisk taget ikke vandløbet, og husdyrene bliver holdt helt væk for vandløbet. Desuden er en mulepumpe nem at flytte fra sted til sted. Der kan også opsættes en vindpumpe.

Vandingssteder kan også anlægges, så husdyrene kan komme helt tæt på vandløbet uden at træde ud i det. De kan laves på forskellige måde, blot det sikres at der ikke føres sand eller mudder ud i vandløbet. Kanterne kan sikres med sten eller planker. Undgå trykimprægneret træ, men brug for eksempel eg eller lærk. Placer el-hegnet ud over vandløbet, så kreaturerne kan nå ned til vandet.

Du kan læse mere om at anlægge et vandingssted i vejledningen under mere info.

Vejledning til indretning af vandingssted.

I vandløbsloven omfatter betegnelsen vandløb alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Hvem har ret til at dræne uden at søge om tilladelse?

Den frie dræningsret er en meget begrænset ret. Den gælder kun for landbrugsjord, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Kun for bredejere til naturlige åbne vandløb på egen ejendom.
  • Kun til den for dyrkningen nødvendige dybde.
  • Uden brug af pumpe.
  • Kun hvis der ikke skal ske uddybning eller andre ændringer af det åbne vandløb.
  • Kun hvis et eventuelt vandløbsregulativs bestemmelser om rørudløbets placering i forhold til vandløbets bundkote kan overholdes.

Ingen andre har fri dræningsret.

Hvad er en medbenytter?

Alle, som leder vand til en rørledning, er medbenyttere af den pågældende rørledning.

Alle som ønsker at aflede overfladevand eller drænvand til en rørledning, ønsker samtidig at blive medbenyttere.

I hvilke tilfælde kræves tilladelse til medbenyttelse af et vandløb?

  • Medbenyttelse er enhver ny tilslutning af dræn eller spilde/regnvandsledninger til eksisterende vandløb, som er anlagt til særlige formål, dvs. rørlagte vandløb og drænledninger.
  • Medbenyttelse kræver vandløbets ejer samt vandløbsmyndighedens godkendelse - en medbenyttertilladelse.
  • Bestemmelsen kan ikke bruges på forhold, der har eksisteret gennem længere tid.

Du har ikke krav på at slutte dig på en rørledning. Så, hvis du ikke kan opnå enighed med naboen, kan du blive nødt til at finde en anden løsning.

Hvorfor skal man søge?

  • Medbenyttelse kræver vandløbsmyndighedens tilladelse ifølge §§ 5, 63 og 68 i vandløbsloven
  • Rørledningen er dimensioneret efter de tilslutninger, der var på anlægstidspunktet, der er således ikke nødvendigvis ledig kapacitet i en eksisterende rørledning.
  • Tilslutning uden tilladelse kan medføre erstatningspligt for skader på opstrøms liggende ejendomme forårsaget af den ikke tilladte reduktion af afstrømningskapaciteten.
  • Etableringen og vedligeholdelse af eksisterende rørlagte vandløb og dræn i systemet er allerede betalt af øvrige parter og naboer. Den løbende vedligeholdelsen betales af de enkelte bredejere, med mindre der ikke er truffet andre aftaler.
  • De der allerede afleder vand gennem en rørledning, har således en forventning om at have en bestemt vandafledning. Hvis der ledes yderligere vand til, vil den enkelte medbenytters vandafledning blive reduceret.
  • Vandløbsloven betragter alle rørledninger som værende anlagt til et særligt formål og der er derfor ikke fri ret til at benytte sådanne vandløb.
  • Vandløbsmyndigheden skal vurdere konsekvenser for vandløbenes afstrømning og miljø.

Hvordan søger man om en medbenyttelses tilladelse?

  • Ansøgningsskema om medbenyttertilladelse og naboerklæring finder du boksen "Mere info".
  • Du skal som ansøger selv indhente naboerklæringerne.
  • Udfyldt ansøgningsskema med kortbilag og naboerklæringer sendes til Herning Kommune, Enghavevej 10, 7400 Herning, Vandløbsteamet eller mail til Teknik@herning.dk.
  • Du skal selv indhente øvrige tilladelser f.eks. udledningstilladelse efter andre love, f. eks. Miljøbeskyttelsesloven.

Hvordan sagsbehandles en ansøgning om medbenyttelse?

Den indsendte ansøgning og projekt vurderes. Et projekt skal være fuldt belyst, før vandløbsmyndigheden kan behandle det. Ansøger kan derfor blive bedt om a sende supplerende oplysninger.

Eventuelle økonomiske spørgsmål skal afklares før vandløbsmyndigheden kan træffe afgørelse om medbenyttelse. Der kan være tale om både bidrag til anlægsudgifter, partsfordelinger i fremtidig vedligeholdelse og erstatninger ved tab som medbenyttelsen medfører. Det vurderes også om medbenyttelsen vil have væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømnings- eller miljømæssige forhold. Samt tjekkes at berørte naboer/parter har givet accept af medbenyttelsen.

Hvis ovenstående er i orden, godkendes projektet med vilkår:

  • Projektet annonceres offentligt med en 4 ugers klagefrist.
  • Vandløbsmyndighedens afgørelse om det økonomiske spørgsmål kan inden 4 uger efter den er meddelt parterne, forlanges indbragt for taksationsmyndighederne.
  • Tilslutningen kan først igangsættes efter klagefristens udløb, såfremt der ikke er indkommet klager. Indkomne klager skal behandles i Natur- og Miljøklagenævnet.

Hvis ovenstående ikke er i orden, godkendes projektet ikke:

  • Der gives begrundet afslag. Der vil også ved afslag blive givet 4 ugers klageperiode.
  • Hvis den eksisterende rørledning ikke kan føre vandet fra dit anlæg, kan du eventuelt udarbejde et reguleringsprojekt for rørledningen, så vandføringsevnen øges.
Træbeskæring