Løvbakkerne

Lidt nord for Herning ligger Løvbakkerne, et fredeligt natur- og skovområde der rummer Løvbakke Naturcenter, som består af Naturskolen, Udstillingen, Løvbakkehuset og Dyrehaven.

De aktive foreninger i området

Herning Astronomiforening

Det er også muligt at lave aftale med medlemmer af astronomiforeningen, læs mere på deres hjemmeside. 

Løvbakke solsystem er altid et godt sted at starte for at få lidt forståelse af universet. En tur på Astronomistien på 2,3 km giver en fornemmelse af afstandene i universet. Alt er lavet i forholdet 1:1 mill

Book besøg astro@herning-astro.dk

Læs om astronomiforeningen på deres hjemmeside.

Herning Biavlerforening

Naturskolen har lavet en aftale med biavlerne. De har en skolebigård, hvor de kan vise og fortælle om biernes liv. De råder over bislør og handsker, som børn og lærere kan få på.

På Meebook ligger der et forløb, som forventes brugt. Det betyder, at eleverne kommer med nogen viden om bier inden besøget. Det tager biavlerne udgangspunkt i.

Der er en masse plancher, der giver en god forståelse for det liv, der leves i et bistade. Sørg altid for, at eleverne har langærmede trøjer, strømper og lukkede sko på.

Book besøg hos svend.ebbensgaard@mail.tele.dk

Læs mere på biavlernes hjemmeside

Herning Orienteringsklub

Herning Orienteringsklub har et stort antal faste poster sat op i hele området. Klubben bruger selv Løvbakkerne til træning flere gange om året.

Alle er velkomne til at prøve at finde poster. Der er tre forskellige kort at vælge mellem - herunder et "skattekort" specielt for børn som dækker et mindre område tæt på naturskolen.

Du kan gå eller løbe efter poster efter eget valg. Der er også forslag til ruter af forskellig længde.

Du kan udskrive kort fra Herning Orienteringsklubs hjemmeside https://www.herning-orienteringsklub.dk/ se under menupunktet "Prøv det"

Der er også sat kortkasser op flere steder i området. Her kan du låne et lamineret kort og aflevere det igen efter brug. Kortkasse kan findes ved Naturskolen og ved hovedindgangen til Dyrehaven.

Skattekort kan findes ved indgangen til legepladsen nord for Naturskolen.

Du må også meget gerne kontakte klubben via hjemmesiden.