Præstbjerg Naturcenter

Ved Præstbjerg Naturcenter er der handicapvenlige stier og ridestier. Der er også naturlegeplads, bål- og grillpladser samt madpakkehuse.

Faciliteter

Tæt ved hovedbygningen har du mulighed for at slippe legebarnet løs på vores naturlegeplads.

Du kan gøre ophold i området og tilberede din mad på en af grill- og bålpladserne. Der er bord/bænkesæt samt madpakkehuse.

  • Bålstederne kan ikke reserveres, men må deles med andre.
  • Brænde kan saves på stedet.
  • For en sikkerheds skyld kan du tage brænde eller grillkul med hjemmefra.
  • Det er kun tilladt at have åben ild på de etablerede bålsteder.
  • Efter brug af bålsteder skal du huske at slukke ild og gløder.