Klimavenlige indsatser

Se her, hvem Herning Kommune har uddelt anerkendelse for miljø- og klimavenlige indsatser til, siden 2009.

Anerkendelser 2016

Grøn Inspirationsdag og Daginstitutionernes grønne råd

Daginstitutionernes grønne råd har gennem mange år har været tovholdere for Grøn Inspirationsdag med årligt besøg af 1500 børn. Det har fremmet børnenes glæde og forståelse for natur, dyr, jord til bord og naturens materialer til leg og kreativitet. Pædagoger og forældre inspireres og børnene lærer om miljø i børnehøjde

Nel Hydrogen

Nel Hydrogen har været med til at gøre brintproduktion kommerciel, og dermed en reel faktor til løsning af klimaproblematikken. Ved at fastholde virksomheden lokalt er Nel Hydrogen med til potentielt at føre mere grøn erhvervsudvikling til kommunen.

VindKRAFTEN i Vind

Natur- og aktivitetscenter VindKRAFTEN  skaber rammer, inspirerer og spreder opmærksomhed om lokal kulturudvikling, turisme, naturoplevelser og naturforståelse. Konkret har VindKRAFTEN opsat solceller, udskiftet oliefyr til pillefyr og sat mål for yderligere miljøforbedringer.