Uønskede planter og dyr i naturen

Her kan du læse om planter og dyr, som ikke naturligt hører hjemme i vores natur.

Alle lodsejere har pligt til at bekæmpe bjørneklo hvert år. Det kan du læse mere om i vores indsatsplan mod bjørneklo.

Vær vores plante-spion

En række planter ødelægger de naturlige voksesteder for hjemmehørende danske planter. Fortæl os, hvor de er! Brug linket i den grønne boks "selvbetjening".

De uønskede planter er:

  • kæmpe-bjørneklo
  • havegyldenris
  • kæmpe-balsamin
  • rævehalespiræa
  • rynket rose
  • rød hestehov
  • pileurter.

Få vejledning i bekæmpelse af glansbladet hæg.

Dyr der "driller"

Råger

Rågen er en fredet fugl, men man kan søge en særlig tilladelse til at regulere rågebestanden.

Regulering af råger.

Muldvarpe, mosegrise og dræbersnegle

Vi bekæmper ikke muldvarpe, mosegrise og dræbersnegle. Hverken på egen eller privat jord.

Herreløse katte

Vi indfanger ikke herreløse katte.

Kattens Værn kan hjælpe med at indfange katte. Vi har ikke en aftale med Kattens Værn om indfangning, så du skal selv betale for en eventuel indfangning.

Læs mere om Kattens Værn.

At kæmpebjørneklo er en invasiv art betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i Danmark. Den er ført hertil af mennesker og har en skadelig effekt på den danske natur.

Når kæmpebjørneklo først er etableret i et område, danner den meget tætte bevoksninger, som skygger alle andre planter væk. Dermed forringes den biologiske mangfoldighed i området.

Desuden er den uønsket, fordi den indeholder en giftig plantesaft, der kan forårsage forbrænding ved kontakt med hud og UV-lys.

Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det indebærer, at kommuner kan udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Dermed kan kommunen pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at hjælpe med til at bekæmpe planten.

Indhold hentet fra borger.dk

Kæmpebjørneklo kan bl.a. kendes på bladstilkenes rødlige pletter og stive hvide hår, som er synlige på selv meget små individer.

Planten kan blive 2 – 5 meter høj og fuldt udviklet kan den kendes på sine store, udbredte skærme og store fligede grundblade.

Indhold hentet fra borger.dk

Det er kommunerne, der kontrollerer om indsatsplanen overholdes. Er indsatsplanen offentliggjort, og har du ikke bekæmpet alle individer af planten på din grund, kan kommunen kontakte dig og påbyde, at planten bekæmpes.

Du får en frist på mindst fjorten dage til at bekæmpe kæmpebjørnekloen. Hvis det ikke er sket inden fristen er udløbet, har kommunen ret til at bekæmpe planten, for din regning.

Indhold hentet fra borger.dk

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør og bestandene udryddes. I massive bestande og i bestande, hvor der har været stor frøsætning gennem flere år, kan bekæmpelsen kræve en flerårig indsats.

Ejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, dvs. planten må ikke sætte frø.

Kommunens indsatsplan indeholder en vejledning om, hvordan du mest effektivt bekæmper planten.

Du kan læse om forskellige bekæmpelsesmetoder på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Brug beskyttelsesudstyr

Uanset hvilken bekæmpelsesmetode der vælges, skal du sørge for at være dækket til, fx med en langærmet trøje, lange bukser og handsker. På den måde mindskes chancen for at komme i kontakt med plantesaften. Hvis der er sollys, kan du risikere at få forbrændinger på huden.

Indhold hentet fra borger.dk

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse om invasive arter, og hvordan en række af disse kan bekæmpes. Derudover kan du lave indberetninger på indberetningsportalen for invasive arter, hvis du observerer en invasiv dyre- eller planteart.

Indhold hentet fra borger.dk

Kontaktinfo

Louise Berg Hansen
Biolog
Tlf.: 96288144
Mobil: 21544414
Send e-mail til ngolh@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.