Uønskede planter og dyr i naturen

Her kan du læse om planter og dyr, som ikke naturligt hører hjemme i vores natur.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

At kæmpebjørneklo er en invasiv art betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i Danmark. Den er ført hertil af mennesker og har en skadelig effekt på den danske natur.

Når kæmpebjørneklo først er etableret i et område, danner den meget tætte bevoksninger, som skygger alle andre planter væk. Dermed forringes den biologiske mangfoldighed i området.

Desuden er den uønsket, fordi den indeholder en giftig plantesaft, der kan forårsage forbrænding ved kontakt med hud og UV-lys.

Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det indebærer, at kommuner kan udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Dermed kan kommunen pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at hjælpe med til at bekæmpe planten.

Indhold hentet fra borger.dk