Vores naturindsatser

Her på siden finder du en beskrivelse af vores arbejde med naturen.

Vores naturpolitik rummer en vision for vores natur, som vi hvert år arbejder på at efterleve.

Her på siden kan du læse om indsatsen i det forgange år.

Se desuden Herning Kommunes Naturpolitik.

Digital tilgængelighed

PDF-filen i 'Mere info' boksen er en grafisk fremstilling af kommunens naturindsats. Den er desværre ikke digitalt tilgængelig for mennesker med visse typer handicap.
PDF'ens indhold ligger også i et tilgængeligt format herunder.

Herning Kommunes naturindsats 2018

Forvaltningen har hvert år, siden 2009, fremlagt en status over kommunens samlede indsats på naturområdet. Det gør vi for at evaluere på årets indsats, set i forhold til kommunens naturpolitik og de 10 mål, som politikken beskriver.

Naturpolitik

Herning Kommunes vision på naturområdet er at sikre fremtidige generationer en varieret natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse for borgerne. De overordnede mål i kommunens naturpolitik er:

  • Kommunens natur udvikles og benyttes ud fra principper, der skaber mere natur, størst mulig sammenhæng og bæredygtig udvikling.
  • Kvaliteten af naturen, på beskyttede arealer, forbedres, og den beskyttede naturs andel af det samlede areal øges væsentligt.

Herning Kommune har haft en Naturpolitik siden 2008. Naturpolitikken kan ses i sin helhed på Herning Kommunes hjemmeside.

Målene som afrapporteres, i denne rapport, kan ses i tabellen her:

Målsætninger i forhold til naturpolitikken
Mål Naturpolitik for Herning Kommune
1. Biodiversitet

Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen. Der sikres bedre forhold for vores ansvarsarter. Der udvikles et kort, som viser, hvor i kommunen den største biodiversitet findes. Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stede for, at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats.

2. Vandløb og søer

Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb sikres målopfyldelse hvert år i overensstemmelse med vandplanerne.
Der oprenses eller nyanlægges mindst tre paddevandhuller om året. Hvert år laves én oplysningskampagne om ansvarsarterne i ådalene.

3. Ådale, enge og moser

5-10 ha enge og mosearealer ryddes årligt, og arealerne græsses af. Der arbejdes for at genskabe naturlig vandstand i særligt udvalgte moser. I prioriteringen af indsatsen sættes særlig værdifuld natur og levesteder for ansvarsarter højest.

4. Skove

20 procent af skovarealet udlægges til biodiversitetsskov og urørt skov. Den kommunale skov omlægges til naturnær skov hurtigst muligt. Inden 2025 øges kommunens eget skovareal med 2,2 procent. Der efterlades mindst 5 kubikmeter dødt træ pr. ha i form af stammer. Der afmærkes og beskyttes 5 evighedstræer pr. ha. Der arbejdes for at skabe eller genskabe våde naturtyper i skovene.

5. Heder og overdrev

Naturtilstanden på beskyttede hedearealer forbedres på 50 ha om året. Hedeplejen gennemføres med fokus på at sikre så høj en biodiversitet som muligt for naturtypen.

6. Agerlandet

Kommune og lodsejere laver i samarbejde naturplejeprojekter, som støttes af kommunens naturplejepulje. Lodsejere informeres om naturplejepuljen mindst en gang årligt.

7. Bynær natur

Der udpeges løbende bynær natur med særlige værdier, som får lov at udvikle sig naturligt. Der arbejdes for, at der kan
oprettes mere bynær natur, bl.a. ved skovrejsning.

8. Kulturarv

Hvert år laves der nye aftaler om pleje af ca. 20 fredede fortidsminder på private arealer. Det er typisk gravhøje, der ryddes for træer og buske. For at bevare og formidle vores fælles kulturarv vil Herning Kommune styrke borgernes bevidsthed og kendskab til kulturarven. Der sættes fokus på at øge adgangsmulighederne til vores fælles kulturarv.

9. Friluftsliv

Over de kommende år skal der udvikles en plan for friluftsliv i Herning Kommune. Planen skal beskrive kommunens
overordnede planlægning af friluftsliv.

10. Formidling

Tilgængeligheden til naturen forbedres. Information og vejledning om kommunens naturarealer via hjemmeside, foldere og skiltning udbygges løbende.

Naturpolitikken revideres næste gang i 2019.


Udviklingsmål

Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen. Der sikres bedre hold for vores ansvarsarter. Der udvikles et kort, som viser, hvor i kommunen den største biodiversitet findes. Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus, udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stedet for, at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats.

Grønt Danmarkskort

Det lokale naturråd for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner har i 2018 afsluttet deres arbejde til Grønt Danmarkskort.

Naturrådet har udarbejdet anbefalinger, som kommunen vil arbejde videre med i de kommende år med henblik på vedtagelse af Grønt Danmarkskort i næste Kommuneplan. Grønt Danmarkskort skal erstatte den nuværende overordnede grønne struktur, der er udarbejdet på baggrund af naturpolitikken

Ansvarsarter

Herning Kommune har arbejdet med ansvarsarter siden 2008, hvor byrådet vedtog kommunens Naturpolitik. I 2010 omfattede listen 56 arter fordelt på forskellige artsgrupper med levesteder, der er typiske for Herning Kommune. Listen er siden suppleret med relevante arter, så den i dag omfatter 70 arter.

Ansvarsarternes levesteder forbedres løbende ved konkrete projekter på udvalgte steder. I det følgende er flere af projekterne beskrevet.

Brun pletvinge på Linnebjerg Bakkeø

Brun pletvinge er, igen i 2018, blevet fulgt, på et af dens få levesteder, nemlig Linnebjerg Bakkeø. Linnebjerg Bakkeø er et fredet område, som ligger delvist i Herning Kommune og delvist i Ikast-Brande Kommune.

Det er Naturhistorisk Museum Aarhus, der laver optællingen. Bestanden af brun pletvinge på lokaliteten er, sammenlignet med sidste år, gået en del tilbage. Det kan der være flere forklaringer på.

  1. Den meget lange og kraftige kuldeperiode, som vi blev ramt af i april 2018, kan have taget livet af en del af larverne inden de er kommet ud af deres vinterhi.
  2. Varmen og tørken i maj har reduceret andelen af overlevende larver.

Det varme vejr betød, at mange sommerfugle fløj tidligere end normalt. Optællingen har muligvis misset tidspunktet for, hvornår artens flyvetid toppede. Dermed er mange individer blevet overset ved optællingen. 

Bestanden på Linnebjerg Bakkeø er relativ lille. Da bestanden desuden ligger helt isoleret, i forhold til evt. nabobestande, så gør det bestanden sårbar overfor udsving.  Flere dårlige yngleår i træk vil kunne have fatale konsekvenser for bestanden.

Bestanden af brun pletvinge vil blive fulgt i 2019, og det vil blive vurderet, om der skal gøres konkrete tiltag for at sikre artens overlevelse i området.

Løgfrø

Kommunen har i 2018 behandlet en ansøgning, fra en privat lodsejer, om tilladelse til at anlægge ikke mindre en 19 vandhuller på dyrket jord. Det opgravede materiale fra anlæggelsen af vandhullerne vil blive anvendt som forhøjninger, der vil kunne fungere som raste- og overvintringssteder for løgfrø. Løgfrø og spidssnudet frø findes i nærområdet og forventes at ville kunne kolonisere vandhullerne i løbet af en årrække.

Lodsejeren ønsker at søge om finansiering til projektet ved private fonde. Kommunen har givet tilsagn om at medfinansiere projektet med 100.000 kr i 2019 og dermed øge chancerne for, at fondsmidlerne prioriteres til netop dette projekt.

Vandhullerne skal anlægges for at styrke områdets paddebestande i almindelighed og spidssnudet frø og løgfrø i særdeleshed. Det forventes også, at projektet vil gavne en række fuglearter som vibe, dobbelt bekkasin, lille præstekrave, lille lappedykker, krikand, trane og flere andre, som i de senere år er fundet ynglende i nærområdets moser og vådområder.

Det indgår som en del af projektet, at lave skrab og temporære lavvandsområder som ikke bare tilgodeser de sjældne padder men også forbedrer yngle- og rastemulighederne for flere af de nævnte fuglearter. Projektet har særligt fokus på at forbedre den biologiske mangfoldighed. 

I 2018 har kommunen støttet projektet med midler til at grave de første 3 vandhuller. Dette kan du læse mere om i afsnittet om Vandløb og Søer.

Flagermus

I 2018 er der blevet lavet undersøgelser af flagermus i 6 af kommunens parker, ved Gødstrup Sø og ved Fuglsang Sø. Flagermus er strengt beskyttede og deres levesteder må ikke ødelægges eller forringes. Flagermus lever og yngler i områder med store gamle træer.

De sidder i sprækker og revner, når de sover om dagen. Flagermus er aktive om natten. Vil man finde ud af, om der er flagermus i et område, skal man derfor ud om natten og for at finde dem skal man bruge ultralydsdetektor, som kan opfange dyrenes skrig.

Undersøgelsen viste, at der var flagermus i alle parker. Flere steder kunne det konstateres, at parken er et vigtigt område for flagermus at søge føde i. De flyver langs trækroner og ud over vandhuller og søer for at fange insekter. Både Gødstrup Sø og Fuglsang Sø er vigtige områder for flagermusene at søge føde i.

I Søndre Anlæg blev der fundet en koloni af vandflagermus i et gammelt revnet egetræ. De laver kolonier til deres unger i store gamle træer, og de flytter kolonierne rundt mellem forskellige træer i området.

Sommerfugle og smådyr

I 2018 har kommunen fået kortlagt sommerfugle og andre smådyr i Hodsager Plantage, Præstbjerg Plantage, på Halkær Sande på Linnebjerg Bakkeø og i Løvbakke Dyrehave.

I Hodsager plantage blev der fundet 11 forskellige arter, bl.a. bølleblåfugl, dukatsommerfugl og okkergul pletvinge.

I Præstbjerg Plantage blev der fundet 12 forskellige arter, bl.a. markperlemorsommerfugl, dukatsommerfugl, grøn køllesværmer og okkergul pletvinge. Alle de nævnte arter er sårbare eller truede.

For at sikre flere blomster på de 2 arealer, og dermed føde til sommerfuglene, foreslås det at lave høslæt på mindre stykker eller ved afskrab at lave sandbrud, der kan fungere som spiringsbed for nye planter. 

Ensianblåfugl og klokke-ensian

På Halkær Sande var det primært ensian-blåfugl der blev eftersøgt. Arealet er voksested for klokke-ensian, som er værtsplante for ensian-blåfugl. Den voksne sommerfugl lægger æg på blomsterne af klokke-ensian. Når æggene klækker, æder de små larver af blomsterne.

Efter lidt tid lader de sig falde ned på jorden, hvor de samles op af myrer der tror, at sommerfuglelarverne er myrelarver, og myrerne slæber dem til myretuen, hvor sommerfuglelarven lever godt af myrelarver. Når den bliver til en voksen sommerfugl, kravler den ud af myretuen.

Ensian-blåfugl er sjælden og for at forbedre forholdene for arten, vil kommunen, i samarbejde med lodsejeren, i 2019 lave forskellige plejetiltag på lokaliteten for at øge mængden af klokke-ensian

Løvbakke Dyrehave

I dyrehaven blev der fundet grøn køllesværmer, ternet møgbille, okkergul pletvinge samt dukatsommerfugl som alle er truede eller sårbare. Herudover blev der fundet herkulesmyrer, der bygger sine bo i gamle eller døde træer. Herkulesmyrer er relativt sjældne i Danmark. 

I området med træer, der væltede i stormen i 2013, blev der fundet adskillige arter, der knytter sig til dødt ved. Arterne tæller bl.a. fyrretandbuk, jysk blomsterbuk, rød blomsterbuk, sortsømmet blomsterbuk, sorthovedet kardinalbille, tvefarvet skovsmælder og gul vedrovflue.

Hvor hovedparten af arterne kun forekom i relativt få eksemplarer, så var rød blomsterbuk og gul vedrovflue til gengæld meget talrige på arealet.

Generelt virker det som om, der mangler blomster, som danner fødegrundlag for insekterne. Det overvejes, om der skal laves tiltag for at øge blomstermængden på arealet, ligesom bestanden af dådyr følges og reguleres for at undgå overgræsning på arealerne.

Ansvarsarternes levesteder

Til brug for opgørelsen af ansvarsarternes levesteder anvender Herning Kommune arealet af de beskyttede naturtyper. Det antages, at størsteparten af ansvarsarternes levesteder vil ligge i den beskyttede natur.

Arealet af den beskyttede natur fremgår af den vejledende registrering på Danmarks Areal Information (DAI). Især de ferske enge viser en lille stigning siden sidste år. Stigningen kan forklares med almindelig tilretning af registreringerne.

Beskyttede naturtypers udvikling

Naturtype (ha)

2017

2018

%-vis ændring

Fersk eng

2717

2820

3,8

Hede

5551

5572

0,4

Mose og lign.

4381

4386

0,1

Overdrev

610

614

0,7

Søer og vandhuller

1150

1170

1,8

Total

14409

14563

1,1

Tabel som viser de beskyttede naturtypers udvikling i areal (ha) fra 2015-2016. Data: Herning Kommune.

Invasive arter

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, hvor de ikke hører naturligt hjemme, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. Et eksempel er kæmpe-bjørneklo, der udkonkurrerer hjemmehørende danske arter ved at skygge for lyset. Det betyder, at den oprindelige vegetation dør på grund af lysmangel.

Det får betydning, ikke kun for floraen, men også for alle de sommerfugle og andre insekter, der kun kan leve af og på de oprindelige planter. Andre planter, som opfører sig på lignende vis, er glansbladet hæg, japansk pileurt og kæmpe-pileurt.

Hvis disse planter får lov at sprede sig i naturarealerne, vil det blive både dyrt og tidskrævende at bekæmpe dem. Derfor er det vigtigt med en tidlig indsats for at kunne kontrollere bestandene.

Bjørneklo

Der blev sendt breve ud til 71 lodsejere med besked om, at de skulle bekæmpe bjørneklo på deres ejendom. Det er væsentligt mere end i 2017, hvor der blev sendt 39 breve ud. Ud af de 71 var det nødvendigt at sende et efterfølgende påbud til 3 lodsejere.

Tidsforbruget til bekæmpelse af bjørneklo er i 2018 steget lidt i forhold til tidligere år. Det skyldes dels, at der er blevet brugt lidt flere timer på kontrol på private arealer, dels sidemandsoplæring.

Mængden af forbrugt sprøjtegift er uændret i forhold til sidste år. Indsatsplanen for bekæmpelse af Bjørneklo i Herning Kommune kan ses på kommunens hjemmeside.

Glansbladet hæg og pileurt

I 2018 er der blevet bekæmpet glansbladet hæg på udvalgte lokaliteter med sprøjtemiddel. Der er samlet brugt 11,7 l roundup og 179,5 arbejdstimer. Sprøjtemidlet anvendes dels til stødsmøring ved fældning af større træer og buske dels til at smøre på bladene af mindre vækster.

Der er også bekæmpet pileurter med sprøjtemiddel i Knudmosen og ved Gødstrup Sø. Der er samlet brugt 4 l Roundup til bekæmpelse af pileurter i 2018.

Finder man bestande af bjørneklo, store pileurter eller andre invasive arter, så vil vi gerne vide det. Man kan indberette fund til kommunen via appen "Giv et Praj til Herning Kommune" der kan hentes i app-store eller google play.

Bekæmpelse uden kemi

Ikke alle steder er det muligt at benytte sprøjtemiddel i bekæmpelsen af invasive arter. Hvis der indvindes drikkevand under de arealer hvor der vokser invasive arter, må der findes alternative metoder til bekæmpelse.

Ved Alhedestien blev en bestand af japansk pileurt dækket af med plast i 2017. Området skal ligge sådan de næste mange år. Pileurten skyder fortsat op langs kanten af plasten, og bliver hakket bort med jævne mellemrum. Det er forventningen, at pileurten med tiden bliver svækket og forsvinder.

Forsøg med klipning af en bestand af kæmpepileurt i Kibæk viser fortsat god effekt. Kolonien er nu, i 5 år, blevet klippet ned med plæneklipper. Der kommer fortsat enkelte skud af pileurt på arealet, men de bliver mindre livskraftige. Det er tydeligt at se, at planten er ved at være udsultet. Forsøget med klipning fortsætter i 2019.

Konklusion på målet

Andelen af arealet af beskyttet natur i kommunen er steget en lille smule. Stigningen kan forklares med almindelig tilretning af registreringerne. Alle de udførte indsatser sigter på at skabe bedre forhold for naturen og kommunens ansvarsarter, men målet om mere plads til naturen er ikke nået.

Der er i 2018 ikke udviklet et biodiversitetskort, men staten har udarbejdet et biodiversitetskort, som kommunerne benytter, når de arbejder med Grønt Danmarkskort.

Samlet set vurderes målet at være delvist nået i 2018. 

Aktiviteter planlagt i 2019

Bekæmpelsen af de invasive arter vil fortsætte i 2019.

Bestanden af brun pletvinge vil fortsat blive fulgt i 2019.

Der vil blive lavet plejetiltag flere forskellige steder for at fremme sommerfugles levevilkår.

Vi har i 2018 ikke igangsat arbejdet med en opdatering/ny naturkvalitetsplan. Arbejdet forventes igangsat således, at naturkvalitetsplanen kan vedtages med næste Kommuneplan.


Vandløbsrestaureringsprojekt i Karup Å

Herning Kommune har i Riverfisherprojektet lavet et vandløbsrestaureringsprojektet i Karup Å i samarbejde med de frivillige. Projektet omfattede afgravning af vandløbsbrinken på en ca. 50 meter lang strækning, således at vandløbet på strækningen blev i alt 15 meter bred mod de tidligere 7 meter.

Derudover blev der etableret en stor gydebanke, som skal give gode betingelser for ørredyngel. Frivillige vandplejefolk, fra de lokale lystfiskerforeninger, har desuden udplantet vandplanterne vandstjerne og vandranunkel, samt lagt skjulesten ud på den nye gydebanke.

Hvorfor er der behov for udvidelse af vandløbsprofilet? Igennem de seneste årtier har de afgræssede arealer i Danmark været under kraftig reduktion og således også i ådalen ved Karup Å.

Det har blandt andet medført, at kantvegetationen, særligt høj sødgræs, har bredt sig væsentlig mere i vandløbet end tidligere. Dermed sker der mange steder en betydelig og stadig større indsnævring af vandløbet. Det har den konsekvens, at vandløbet graver sig nedad og dermed nedsætter den fysiske variation i vandløbet og øger sandvandringen.

Den nedsatte fysiske variation har både negative konsekvenser for ørredbestanden, idet en stadig mindre del af åen udgør velegnede opvækstområder for især yngre ørreder, samt for naturkvaliteten af vandløbet generelt.

Vandløbsrestaurering i Lundbæk ved Sørvad

Som en del af de nationale vandområdeplaner er der i 2018 udført et mindre restaureringsprojekt i Lundbæk. Lundbæk ligger i toppen af Vegen Å systemet ved Sørvad.

Vandkvaliteten i vandløbet er meget fin, men der har været en række spærringer i vandløbet og mangel på gydepladser, som har forhindret vandrende fisk i at trække op til potentielle gydepladser.

Vandløbet havde derfor behov for en indsats, for at opnå målopfyldelse i henhold til målsætningen i vandløbet.

I efteråret 2018 blev der derfor lavet en gennemgang af hele vandløbet med fokus på en beskæring af træer. Der er udelukkende skåret pil, der er vokset ud og har lavet spærringer i vandløbet. Derudover er der udlagt 22 gydebanker på en strækning på ca. 2 km. Endelig er der lavet to mindre indsatser mod udledning af okker til Lundbæk fra to mindre tilløb.

Projektet i Lundbæk har skabt passage til hele vandløbsstrækningen og adgang til en række nye gydebanker. Der er ingen tvivl om, at vandløbet efter denne indsats får målopfyldelse, og at vi fremadrettet vil kunne observere en høj gydeaktivitet i vandløbet. Vandløbet har stadig en lang række skjulesteder i form af sten og dødt ved, så tæthederne af yngel forventes at blive høj.

Det vurderes, i løbet af vækstsæsonen i 2019, hvorvidt det er aktuelt at udplante nogle vandplanter på udvalgte steder i Lundbæk. Men dette afhænger af graden af naturlig spredning fra det i forvejen fine plantesamfund, der samlet findes i vandløbet.

To store faunapassageprojekter gennemført i 2018

Ved fjernelse af fysiske spærringer forstås enten en fuldstændig fjernelse af en spærring eller andre tiltag, der sikrer mulighed for fri og uhindret passage i både op- og nedstrøms retning for især fisk og smådyr.

Sunds Nørreå Nybro

Herning Kommune gennemførte i 2018 et restaureringsprojekt for Sunds Nørreå ved Nybro. Sunds Nørreå er et tilløb til Storå, som afvander til Nissum Fjord. Sunds Nørreå er klassificeret som et offentligt vandløb, og vandløbet har generelt set en god naturkvalitet. Der er godt fald i vandløbet, rent vand samt mange rigtig fine vandplanter og et artsrigt smådyrsliv. Fiskebestandenes tilstand i vandløbet har derimod været af moderat kvalitet. Den primære årsag hertil har været manglende faunapassage.

Projektets formål var at skabe fri passage i Storå til Sunds Nørreå. Der skulle skabes passage for fisk og fauna til vandløbssystemet opstrøms Nybro Dambrug, som ligger ved vandløbets udløb til Storå. Nybro Mølle Dambrug blev nedlagt i maj 2018, og i løbet af sidste halvdel af 2018 blev vandløbet genslynget hen over det tidligere dambrugsareal.

Ved at fjerne opstemningen fra dambruget, fjernede man samtidig opstuvningszonen. Dermed blev vandløbskvaliteten i Sunds Nørreå væsentligt forbedret i hele projektområdet, men også ovenfor projektområdet, hvor der nu er mere fart på vandet. Den fulde effekt af projektet afventer dog stadigt en løsning på den spærring, som Vandkraftsøen i Holstebro udgør for laks og havørred i dag.

Karstoft Å ved Skarrildhus

Den 19. december 2018 var der brede smil på læberne omkring Skarrildhus. Her kulminerede flere måneders anlægsarbejde nemlig, da der kunne lukkes vand på den genskabte del af Karstoft Å. Herning Kommune har, i samarbejde med Skarrildhus, realiseret det store vandløbsprojekt. Projekt er med til at skabe ny adgang til 88 km vandløb for lakse- og havørredbestandene i Skjern Å-systemet.

Tilbage i 1800-tallet blev vandet udnyttet til blandt andet tekstil- og papirproduktion, men siden midten af 1900-tallet har den menneskeskabte spærring udelukkende fungeret som kulturhistorisk minde samt som stopklods for de vandrende fisk, der ikke havde held til at finde det lille omløb med for højt fald.

Ved fjernelse af spærringen har man samtidig fået fjernet stuvningszonen opstrøms, således at den oprindelige vandløbsbund, med stort gyde- og opvækstpotentiale, igen er dukket frem fra dyndet. Nu kan laks, ørreder, lampretter, ål og åens øvrige fiskeliv igen få glæde af de 88 km vandløb, der ligger opstrøms Skarrildhus.

Netop Karstoft Å er ret speciel i forhold til arbejdet med at sikre sunde laksebestande i Danmark. Det var nemlig her, at fremsynede biologer tilbage i 1999 ledte efter, og fandt, resterne af den oprindelige vestjyske laksebestand.

Et fund der førte til den nationale forvaltningsplan for laks, der i dag har bragt de vestjyske laksebestande tilbage på sporet mod at blive selvreproducerende. En udvikling som tusindvis af lystfiskere fra både ind- og udland hvert år nyder godt af.

Oprensning af okkeranlæg

Herning Kommune har gennem årene etableret omkring 50 okkeranlæg i vores okkerbelastede vandløb. Anlæggene er lavet for at forbedre vandkvaliteten nedstrøms. For at få en høj renseeffektivitet, skal der være planter i anlæggene. Planterne gør at okkeren udfældes i okkerbassinet. Men for mange planter i okkerbassinet er heller ikke godt, da vandets opholdstid i bassinet så bliver for lang. 

Dette betyder, at anlæggene med års mellemrum må oprenses, for at opretholde den ønskede effekt af anlæggene. Hvert år bliver der derfor oprenset okkeranlæg i Herning Kommune.

I 2018 er der lavet oprensning i anlæggene i Hallund Bæk og Låsevase Bæk. Begge anlæg var tilgroet i en grad, der reducerede rensegraden i forhold til jernkoncentrationer i udløbet.

En oprensning fjerner al vegetation i anlægget, og i den efterfølgende periode vil rensegraden være ringe. Først når der igen er en vis grad af beplantning, vil anlægget igen kunne ilte vandfasen i tilstrækkelig grad til at udfælde okker i fast form. De to oprensede anlæg forventes at være effektive efter vækstsæsonen i 2019.

Vandhuller

I 2018 er der blevet anlagt 3 nye vandhuller i området omkring Gejlbjerg, hvor der findes en bestand af løgfrø. Vandhullerne er anlagt med særligt henblik på at bevare og udbygge områdets bestande af løgfrø og andre padder.

Konklusion på målet

De beskrevne restaureringsprojekter er alle med til at sikre målopfyldelse i vandløbene i henhold til vandplanerne. Overordnet set vurderes det, at indsatserne har bidraget til, at der i 2018 er sikret målopfyldelse i cirka 25 kilometer vandløb.

Aktiviteter planlagt i 2019

I 2019 vil der fortsat være et stort fokus på at nå de planlagte indsatser i vandplanerne. Der udpeges nye okkeranlæg til oprensning. Et af de anlæg der allerede er udpeget er okkeranlægget i Sdr. Søby. Indsatsen med at forbedre løgfrøens levesteder fortsætter i 2019.


Afgræsning

Der er sat en hel del hegn i 2018. Sammenlagt er i alt 65 ha enge og moser hegnet af, for at arealerne kan afgræsses. En tredjedel er sat om nye arealer, der ikke har været græsset gennem den seneste årrække, mens der er tale om udskiftning af udtjent hegn for resten. De nyindhegnede arealer er alle bynære naturområder. Det drejer sig om et areal med regnvandsbassiner ved Østerbro i Kibæk, det store naturområde mellem Engholm Søpark og Holstebro-motorvejen, et engareal indenfor Gødstrup Sø-fredningen samt endnu et moseareal i Knudmosen.

Afgræsningen er afgørende for at holde arealerne i god naturtilstand. Flere af stederne tjener naturplejen også et landskabeligt formål. Afgræsningen kan nemlig være midlet til at skabe eller opretholde en ønsket udsigt til f.eks. en sø eller til et andet landskabselement, som tilfældet er i Knudmosen. Som sidegevinst giver de bynære afgræsninger en mulighed for, at borgerne kan opleve naturpleje helt tæt på.

Effekten af en tør sommer

Sommerens vejr i 2018 var ekstrem på alle måder. Mange lavvandede søer og kanaler tørrede helt ud som følge af manglende nedbør. Det bragte til gengæld gode vækstmuligheder for nogle arter, f.eks. den kødædende plante soldug, som flere steder dækkede udtørrede søer næsten komplet.

Den meget tørre sommer gav ydermere mulighed for at afgræsse i normalt meget fugtige områder. Det skabte en sjælden mulighed for, at dyrene fik bidt godt ned i moser og vandløbsnære lokaliteter, ligesom dyrene var mere tilbøjelig til at tage mere opvækst og stivstænglede urter, fordi det normale fødeudbud var mere begrænset. Den fulde effekt af den tørre sommer vil dog nok først kunne ses de næste år.

Rydning af opvækst i Hjøllund Mose

Udsigtskilen i det fredede Hjøllund Mose, syd for Herning, blev ryddet for opvækst i 2018. Det drejer sig om i alt 17 ha.

Hjøllund Mose har et betydeligt naturindhold, der overalt er truet af tilgroning. Mosen er tidligere anvendt til tørvegravning, og den har som sådan ligget næsten helt lysåben indtil tørvegravningens ophør omkring 1968. Herefter er der sket en hurtig tilgroning med vedplanter, og mosen fremstår nu kun enkelte steder med en helt åben moseflade.

Der er i 2018 lavet en plejeplan for hele det fredede område omkring Hjøllund Bæk og Hjøllund Mose. Af plejeplanen fremgår det, at det skal prioriteres at skabe og fastholde en udsigtskile fra nordøst imod sydvest i Hjøllund Mose. For at fastholde et frit udsyn over denne del af mosen, skal rydningen gentages ca. hvert 5. år. Indsatsen er med til at holde arealets landskabsværdi høj samtidig med, at området bevarer sin naturværdi som voksested for særligt prioriterede arter som f.eks. klokke-ensian.

Konklusion på målet

Med fokus på indhegning af eng-/mose-arealer, og fastholdelse af en fortsat afgræsning af rigtig mange ha lysåben natur, vurderes målet at være opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2019

Der er planlagt enkelte hegnssætninger af nye arealer i 2019, ligesom flere gamle og udslidte hegn planlægges udskiftet.


Kommunens skove

Herning Kommunes skove udgør i alt 1.766 ha fordelt på 43 skovejendomme. Heraf er 14 skove på 1-10 ha, 20 skove er på 10-50 ha, og de sidste 9 er over 50 ha. Kommunens skove og plantager er miljøcertificerede og drives efter bæredygtighedsprincipperne under miljømærkerne PEFC og FSC.

Over halvdelen af de kommunale skove ligger bynært og rummer et veludbygget net af afmærkede stier, muligheder for overnatning m.m. Skovene spiller derfor en vigtig rolle for mange menneskers udøvelse af motion, leg og friluftsliv, og skovene danner ramme om mange spændende oplevelser.

Certificeringen

Der blev i 2018 afholdt ekstern audit på certificeringsordningerne. Audit er en gennemgang af de procedurer, der skal overholdes for at Herning Kommune kan opretholde sine miljøcertifikater og derved dokumentere kommunens bæredygtige skovforvaltning. Herning Kommunes skove er certificeret under HedeDanmarks såkaldte paraplyordning.

Det betyder bl.a. at audit oftes gennemføres af vores samarbejdspartnere i HedeDanmark. I år var kommunen udtrukket til eksterne audit, hvilket betyder, at der kommer et eksternt auditørkorps og gennemgår vores forvaltning. Gennemgangen foregik i felten, hvor der blev set på, hvordan vi arbejder, når vi har maskiner til at arbejde i vores skove.

I forbindelse med audit blev der ikke fundet nogen afvigelser i forhold til PEFC og FSC skovstandarderne.

Nøglebiotoper

Nøglebiotoper i skovene er lysåbne pletter med mose, eng, hede eller overdrev. Det kan også være vandhuller, gravhøje, spættetræer eller højstubbe. For at leve op til kravene i certificeringsordningerne skal nøglebiotoperne tilses.

Der er i 2018 gennemført registrering af nøglebiotoper i følgende skove: Skov Olesens Plantage, Sørvad Plantage og Ørre Simmelkær Plantage.

Gennemgangen og overvågningen af skovenes nøglebiotoper gennemføres for, at vurdere plejebehov og ajourføre registreringerne i vores skovkort.

Plantninger i 2018

I 2018 er der kun plantet få steder i de eksisterende skove. Antallet af plantninger skal ses i lyset af, at der de senere år er plantet mere, bl.a. som følge af stormfald.

Privat skovrejsning

Der er modtaget i alt 20 ansøgninger om privat skovrejsning i 2018. Heraf er de 6 trukket tilbage igen af forskellige grunde. De resterende 14 er helt eller delvist tilladt svarende til et samlet fredskovspligtigt areal på 165,6 ha. Heraf er fire dog genindsendte projekter fra 2017, fordi de i første omgang ikke blev godkendt til tilskud fra Miljøstyrelsen. Disse fire udgør samlet 10,6 ha. Således at der er tilladt fredskovpligt på yderligere knap 155 ha i 2018.

I de 14 tilladte projekter er der i alt 107,5 ha løvskov og 15,7 ha nåleskov, mens resten af det fredskovspligtige areal er eksisterende skov eller ubevoksede arealer i tilknytning til de nye skove.

Dødt træ

Dødt ved i skoven er med til at fremme biodiversiteten. Dødt ved kan være væltede træer, topender og afgrenede grene fra skovningen samt døde stående træer og højstubbe. PEFC og FSC certificeringen stiller krav til mængden af dødt ved i skoven.

Som en del af omstillingen til naturnær drift efterlades der mere dødt ved i skoven og mængden øges gradvist. F.eks. efterlades der, i forbindelse med tydninger i granbevoksninger, mindst tre højstubbe pr. hektar.

Der er i 2018 arbejdet med evighedstræer, bl.a. er metoden til registreringen blevet udviklet, og der er arbejdet på et design, der sikrer, at det også formidles til skovens besøgende.

Hugsten i 2018

I 2018 er der fældet og solgt 2050 m3 træ. Som følge af tidligere stormfald foregår hugsten primært som tyndinger af yngre og mellemaldrende bevoksninger.

En stor del af det fældede træ bliver lavet til flis. Nedenstående figur viser andelen af de forskellige skovprodukter, som kommunen har solgt i 2018.

Konklusion på målet

Der arbejdes løbende med at nå målene. Den overordnede målsætning om omlægningen til naturnær skovdrift skal ses over en trægeneration eller mere. Målet vurderes at være nået.

Aktiviteter i 2019

Fortsat udvikling af skovene i den naturnære retning. Registreringen af "evighedstræ" fortsættes i 2019.


Hedepleje 2018

Med ca. 1/3 af det samlede naturareal i Herning Kommune er heder en af de fremherskende naturtyper. Hedepleje udgør da også en stor del af de naturplejeopgaver, der årligt udføres i Herning Kommune.

I 2018 er 278 ha hede i Herning Kommune plejet. Selvom indsatsen er middel, i forhold til f.eks. 2017, er det stadig ganske store arealer, der plejes år efter år. Nedenstående figur viser plejen foretaget i Herning Kommune over de seneste år, fordelt på metoder.

Heden forynges med ild

Ild er et fremragende redskab i naturplejen. Ild har da også været anvendt i stor udstrækning af vore forfædre som et vigtigt redskab i den menneskelige udnyttelse og påvirkning af naturen. Bl.a. i bondekulturernes svedjebrug samt i skabelsen og opretholdelsen af lyngheder. Brand har således været en væsentlig faktor i landskabet, og flere arter fra heden er tilpasset og direkte afhængige af brandpåvirkning. Ild kan derfor bruges som et virkemiddel til at vedligeholde en varieret og artsrig hede.

Afbrænding sker typisk i marts måned og skal ske inden begyndelsen af april, hvor fugle, krybdyr mv. starter ynglesæsonen på heden. Effekten af afbrænding er stærkt afhængig af, hvor tør vegetationen er. Er det kun toppen af vegetationen, der er tør, er effekten nærmest lig nul. Af sikkerhedsmæssige årsager er vindretning og -styrke også helt afgørende forhold. Derfor skal de helt rigtige vejrforhold være til stede, før der sættes ild til heden.

I 2018 lykkedes det at brænde i alt 11½ ha hede af på 4 forskellige lokaliteter i Herning Kommune, nærmere bestemt på Ovstrup Hede, i Stoubæk Krat og på hedearealer ved hhv. Sandfeldgård og Rødding plantager.

Hedepleje i Stoubæk Krat, Hodsager

I et centralt område i det fredede Stoubæk Krat blev der foretaget en kraftig rydning af store og mellemstore træer, især birk og fyr. Hedearealet var efterhånden så domineret af træer, at fornemmelsen af hede var afløst af fornemmelsen af krat. Det nedskårne materiale blev solgt som flis til varmeværket.

Tiltaget er en del af den planlagte pleje af området, som er beskrevet i Plejeplan for Stoubæk Krat, udarbejdet i 2017. Plejen i 2018 følges op af yderligere tiltag, bl.a. i form af foryngelse af dværgvegetationen på samme areal.

Udvidelse af hedeareal i Hjøllund Mose

I samarbejde med lodsejer, er et større areal på ca 1,5 ha i den sydlige ende af Hjøllund Mose blevet ryddet for opvækst. Det er træer og buske, der er fældet og efterfølgende fjernet fra arealet.


Tilskudsordning til naturpleje på private naturarealer

I 2018 har der været god søgning på tilskud til naturpleje på private arealer. Ordningen annonceredes i den husstandsomdelte onsdagsavis i begyndelsen af året. Det afstedkom en del henvendelser fra interesserede lodsejere. Forvaltningen har derudover medvirket på et lokalt afholdt SEGES arrangement om naturpleje, hvor ordningen også blev fremlagt. Målet er, at ordningen bliver mere og mere kendt, så en god søgning opretholdes.

Der er fortsat størst interesse i at etablere hegn med henblik på afgræsning. Det giver rigtig god mening, da afgræsning er en af de mest langsigtede metoder til at holde naturarealer lysåbne. Ud over hegn, er der også søgt tilskud til bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg, og til rydning af pil på et værdifuldt engareal.

Der er samlet set sat hegn om ca. 40 ha med tilskudsordningen i 2018. Alt i alt har 9 projekter opnået tilskud i 2018.

Projekt "Faunastriber på landbrugsjord"

Noget tyder på, at "Faunastriber på landbrugsjord" er kommet for at blive. Der er i hvert fald på 4. år en fortsat stor interesse blandt jordejere i at udtage en 3 meter stribe af marken til andet end korn, majs eller kartofler. I 2018 er der, alene i Herning og Ikast-Brande Kommuner, etableret godt 50 km nye faunastriber. Desuden består en række faunastriber sået i 2017 endnu, så der samlet set i efteråret 2018 står ca. 80 km faunastriber fordelt på ca. 350 forskellige steder.

De arter som er i frøblandingen er nøje udvalgt i bestræbelserne på at tilgodese den brede fauna. Blandingen udsås meget tyndt, så der levnes plads til både naturlige fremspirende planter samt områder med bare pletter. Det skal skabe rammerne for bedre vilkår for både insekter, fugle og pattedyr. 

Det er fortsat lokale repræsentanter fra en række grønne organisationer og landbruget der står bag konceptet.

Herning Kommune gav tilskud til frøblandinger brugt i projektet, mens landmændene selv betaler for at få striberne etableret.

Fordi projektet efterhånden er spredt ud over ganske mange kommuner, er der etableret et formaliseret samarbejde om sekretariatshjælp fra SAGRO. SAGRO skal varetage de praktiske ting omkring markedsføring, demonstrationsarrangementer mv.

Det hele er samlet på en nyoprettet hjemmeside www.faunastriber.dk, hvor nye landmænd, myndigheder mv. på overskuelig vis kan søge viden om projektet. Udgiften til sekretariatsfunktionen søges afholdt af tilskud fra 9 kommuner, herunder Herning Kommune.

Konklusion

Antallet af ansøgninger om tilskud til naturpleje i 2018 vurderes som tilfredsstillende. Det giver tro på, at interessen er til stede blandt lodsejerne for at gøre en indsats for naturens bevarelse og berigelse. Udviklingsmålet om samarbejde mellem kommune og lodsejere betragtes derfor som opnået.

Aktiviteter planlagt i 2019

Tilskudspuljen til naturplejeprojekter på private naturarealer fortsætter som hidtil. Arbejdsgruppen bag projekt "Faunastriber på landbrugsjord" har ligeledes søgt om tilskud til at fortsætte ordningen i 2019 og, som noget nyt, også til at dække omkostninger til sekretariatshjælp.


Lillelund Engpark, Herning

Udgravning af et stort forsinkelsesbassin til overfladevand blev sat i gang i 2015 og blev afsluttet i 2018. Området ønskes udviklet med bl.a. mere beplantning og publikumsfaciliteter med fokus på et naturpræget udtryk. Det forventes, at områdets naturindhold vil øges på sigt alene som følge af det nye bassin.

Som en del af projektet er området blevet udviklet med bakkelandskaber samt vadested og sandbredder, der skal gøre det muligt for publikum at komme tæt på vandet.

En større renovering af Hjertestien, som går rundt om søen, er igangsat i 2017 og afsluttet i 2018. Den tidligere flissti er udvidet og asfalteret for at forbedre adgangen til området.

Derudover er græsarealerne blevet indhegnet, og området afgræsses af får. Planen har været at overlade det til naturen at finde sin vej ind i området, men pga. afstand til områder med arter, som vil være naturligt forekommende ift. jordbund, hydrologi etc., er et mindre areal blevet tilsået.

Aage V. Jensens Naturfonde har igangsat Projektet "Nye søer - design af optimal miljøtilstand og biodiversitet", hvor artssammensætningen i nye søer landet over bliver undersøgt. Klimasøen i Lillelund Engpark er en af de søer, der indgår i projektet. Projektet skal afdække, hvordan søer designes for at sikre et optimalt naturudbytte og sørge for overlevelse af sjældne arter i fremtiden.

Træplantninger

Der er etableret nye mindre træplantninger i forskellige grønne områder i Gjellerup. Ved Klokkekilden er der langs med den nordlige sti plantet frugttræer, for at skabe en frodig afgrænsning mod parcelhusområdet. I det grønne område ved Tolstedparken er der plantet en gruppe af egetræer for at indbyde til ophold og leg.

Vild med vilje

Kommunen arbejder på at få ekstensiveret driften af en række grønne arealer, særligt i byerne, for at skabe mere "vild" natur og bedre plads til naturen. I stedet for den hyppige græsslåning ændres driften til slåning 1-2 gange årligt. En slåning tidligt på året vil svække græsserne og give mere plads til blomstrende urter.

Mere plads til naturen vil på sigt kunne bidrage til at stoppe tabet af biodiversitet. En mere mangfoldig natur vil desuden have positiv indflydelse på menneskers velbefindende, øge vores følelse af velvære og derigennem øge borgernes sundhed i kommunen. Endelig vil den ændrede drift med tidlig slåning reducere græspollenproduktionen til glæde for græspollenallergikere.

Der er i 2018 udpeget 18 konkrete arealer til ændret drift, og udpegningen forsætter i 2019.

Blomstereng, Herning og Lind

I et større græsareal ved Hedeagerkirken og i Koustrupparken i Lind er der i foråret 2017 etableret 3 bede med hver sin engblanding. De 3 blandinger er med flerårige planter, og blandingernes holdbarhed på lokaliteterne følges med henblik på udbredelse til andre steder i kommunen.

Ved Hedeagerkirken er engblandingerne presset af udbredt tidsel- og skræppevækst. I 2019 vil et af arealerne blive retableret med engblanding, mens de øvrige forbliver.

Konklusion på målet

Det vurderes, at målsætningen om udvikling af bynær natur i 2018 er opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2019

Et eller flere arealer ved Lillelund Engpark sås til med arter, der er naturlige for denne type lokalitet. Alternativt iværksættes et afgrænset forsøg med tørke- og vandtolerante planter.

Blomsterengene ved Hedeagerkirken og i Lind følges fortsat, og der er afsat midler til at etablere flere arealer med blomstereng for at understøtte et rigere insektliv og en mere varieret natur. Der udpeges desuden en række græsarealer og vejrabatter, hvor klippefrekvensen nedsættes til én gang årligt.

Sidst er der planlagt en række beplantningsprojekter i parker og bynære grønne områder i Herning Kommune.


Pleje af fortidsminder

I Herning Kommune er der registreret 711 fortidsminder. De er fordelt på gravhøje, milepæle, voldsteder og andet. Langt de fleste registrerede fortidsminder er gravhøje og langt de fleste gravhøje ligger på privat jord.

Opgaven med at udføre pleje af fortidsminder har været i udbud i 2014. Der er på den baggrund indgået en 6-årig aftale med en lokal entreprenør om pleje af ca. 100 gravhøje årligt fra 2015. Når entreprenøren støder på uplejede gravhøje, i forbindelse med gennemgangen af de 100 udvalgte gravhøje, forsøger kommunen at indgå aftale om pleje af gravhøjen. Herudover er der ikke lavet opsøgende arbejde for at få nye gravhøje med i ordningen.

I 2018 blev der lavet 4 nye aftaler om pleje af gravhøje. Samtidig er der lavet efterpleje på 97 gravhøje. Årets indsats er på niveau med sidste års indsats. Målet om at lave 20 nye aftaler om pleje af gravhøje er ikke nået i 2018.

Konklusion på målet

Målet om kulturarv er kun delvist opnået, da der blev indgået 4 aftaler om pleje af gravhøje. Målet er 20 nye aftaler. Det er frivilligt, om man vil indgå i ordningen.

Aktiviteter planlagt i 2019

Pleje af gravhøjene fortsætter i 2019.


Friluftslivsstrategi

Friluftslivsstrategien blev endeligt vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget i november 2015. Strategien kan ses på kommunens hjemmeside.

I 2016 blev en handlingsplan for friluftslivsstrategien godkendt. Handlingsplanen er dels en beskrivelse af den tværfaglige tilgang til arbejdet med friluftslivet dels en kortfattet beskrivelse af en række projekter, som løfter friluftslivet i Herning Kommune. Her er et par af projekterne beskrevet lidt nærmere:

Friluftskort

Op til påsken blev det nye store By- og Friluftskort med app, udviklet i samarbejde med VisitHerning, lanceret. Kortet er blevet trykt i 40.000 eksemplarer. Kortet er uddelt på restauranter, hoteller, butikker, supermarkeder, sportshaller, biblioteker, tankstationer, Messecentret, på skoler og institutioner. I 2019 forventes en revideret udgave på engelsk.

Riverfisher

Projektet Riverfisher (åturisme-projektet), der blev etableret af Herning Kommune i 2016, er ved udgangen af 2018 et tværkommunalt samarbejde mellem 4 kommuner: Viborg, Skive, Ringkøbing-Skjern og Herning Kommune.

Riverfisher er et egnsudviklingsprojekt med lystfiskeriet som vækstdriver, der har til formål at skabe vækst blandt små og mellemstore virksomheder såsom overnatningssteder, lystfiskerforeninger, guider og grejbutikker langs åerne, og dermed give udvikling og liv i de små landsbyer i landdistriktsområderne.

Gennem en fælles fokuseret indsats har de fire kommuner i projektet både udviklet og markedsført et "high-end"-lystfiskerprodukt, der, på tværs af geografi, samler lokale aktører og kommuner til én temabaseret destination omkring de to vestjyske åer Karup Å og Skjern Å.

Trods den korte projektperiode har Riverfisher allerede demonstreret et stort vækstpotentiale inden for turisme ved og i de midtjyske åer og tiltrukket en ny type turister, nemlig den inkarnerede lystfisker.

Riverfisher har ved udgangen af sæsonen 2018 genereret mærkbare positive effekter:

Der er kommet flere medlemmer i lystfiskerforeningerne, hvor vi konkret kan dokumentere 15 nye medlemmer i de lystfiskerforeninger ved Karup Å med primært fiskevand i Herning Kommune.

Der er gennemført ca. 40 guidninger ved Skjern Å og 10 ved Karup Å. Herudover er der etableret 4 nye erhvervsaktører ved Skjern Å, ligesom der ved Karup Å er en lodsejer, som arbejder for at etablere en fiskelodge.

Gennem erhvervsnetværkene ved åerne får vi tilbagemeldinger om, at her opleves flere overnattende gæster end tidligere. Samtidig hører vi også om flere hussalg, hvor lystfiskere har erhvervet sig ejendomme for at kunne være tæt ved åen og det attraktive fiskevand.

Det bør nævnes, at ovennævnte effekter er skabt trods en rekordvarm sommer i 2018, der gav den dårligste fiskesæson nogensinde, herunder en periode med totalt fiskeforbud i Skjern Å.

For at sikre gode forhold for fiskene i åen, er der i Karup Å ved Sdr. Resen lavet et stort vandløbsprojekt, hvor der er lavet profiludvidelse og etableret en stor gydebanke.

Søby Brunkulsleje

Der har i 2018 været stor aktivitet i Søby Brunkulsleje. Der er opsat et fugletårn og et udsigtstårn. Elmers Hus er ved at blive renoveret, indeholdende 2 toiletter, så det kan anvendes til madpakke- og informationshus og der er etableret en stor p-plads overfor. Der er etableret ca. 2 km trampestier og 12 km cykel/gangstier.

Der er opsat 19 infotavler og i 2019 opsættes 4 velkomstskilte ved indgangene til Søby Brunkulsleje og et stor landskabsskilt ved Elmers Hus. Der er foretaget nedskæring af opvækst på en ca. 800 meter strækning langs Brunkulsvej (Beskæftigelsesarbejde) og vedligeholdt udsigtskiler til naturområderne. Toilettet ved badestranden ved Søby Sø er renoveret og badestranden er ligeledes renset.

Renovering af stier i Knudemosen

En særlig tør sommer stoppede flere års besværligheder, hvad angår våde stier. De tørre forhold gjorde det særligt fordelagtigt, og nemt, at udbedre problemstrækninger.

Stisystemet i Knudmosen, der gennem flere år har været særlig påvirket af store nedbørsmængder, har igen i 2018 fået ekstra opmærksomhed. For at kanalisere indsatsen hen, hvor det giver bedst mening, har forvaltningen arbejdet med en kategorisering af stisystemet efter stiernes farbarhed i 3 niveauer:

  1. Stier som er farbare og tørre størstedelen af året (knap 6,5 km)
  2. Stier, hvor gummistøvler må påregnes i våde perioder (knap 3 km)
  3. Stier, hvor gummistøvler må påregnes størstedelen af året (godt 7 km)

Med de senere års indsats vurderes stierne i Knudmosen at kunne leve op til denne kategorisering. Der vil dog til stadighed være behov for at vedligeholde stierne, da de er anlagt i en mose.

Præstbjerg Naturcenter

På Præstbjerg Naturcenter har der også i 2018 været fokus på at fastholde den høje standard og sikre at borgerne får en god oplevelse, når de besøger centret. I døren til hovedbygningen på naturcentret sidder en tæller, der registrerer antallet af besøgende. Tælleren står i år på 95.000.

De fire shelters på Præstbjerg er blev renoveret. Indtil i år var fronten helt åben og overnattende var derfor noget udsat for blæst mv., hvilket ofte resulterede i, at gæsterne medbragte presenninger og fastgjorde dem til fronten. Derfor er fronten nu blevet lukket af og det er forsøgt at skabe et lidt mere hyggeligt overnatningsmiljø. Om det er ombygningen eller det gode vejr, der har haft størst betydning vides ikke, men antallet af bookinger på pladsen er steget med 14% i forhold til sidste år. Der har de seneste fem år været nedgang i antallet af bookinger.

I 2018 er der igangsat et større projekt med at få opdateret formidlingen på Præstbjerg Naturcenter. Der er blevet lavet et nyt kort over området, der skal medvirke til at skabe større overblik for de besøgende. Projektet fortsætter i 2019, og der skal bl.a. laves nye kortborde og infotavler.

Udvikling af Løvbakke Naturcenter

Den dag bøgen sprang ud i Løvbakkerne, blev de nye toilet- og opholdsbygninger i Løvbakkerne indviet. De spæde forårsgrønne farver gjorde en perfekt kulisse til de nye faciliteter, der skal komme de mange besøgende i området til gode, nemlig 5 nye toiletter og 4 ekstra bord-bænke sæt, pakket ind i 2 helt nye bygninger.

Hertil ekstra parkeringspladser, 80 til personbiler og 6 til handicapbiler. Som prikken over i'et danner den ene bygning samtidig en meget flot indgangsportal til det samlede område, vi kender som Løvbakke Naturcenter.

Udviklingen af naturcentret fortsætter i 2019, hvor der bygges en ny fritliggende undervisningsbygning på markerne øst for naturskolen. Bygningen skal fungere som kommunens "affaldsskole", koblet med undervisning i natur.

En unik mulighed for at samtænke undervisningen på tværs af affald, ressourcer og natur. Placeringen af affaldsskolen i naturen er ideel i forhold til, at man fysisk kan gå ud i naturen og se og lære, hvilken indflydelse, og især også hvilke konsekvenser, vore handlinger har. Bygningen er planlagt til at stå færdig medio 2019.

På sigt formes landskabet omkring den nye bygning med rent overskudsjord fra byggeprojekter, ligesom der allerede er skabt en ny kunstig sø på arealet. Der efterlades god plads på arealet til senere udvidelser af undervisningsfaciliteterne, efterhånden som dette måtte blive aktuelt.

Shelterbooking

Mange solskinstimer og begrænset nedbør giver forventning om mange sheltersovernatninger. Knap 1000 bookinger af Herning Kommunes shelters i 2018 vidner om, at der da også har været godt gang i udeovernatningen. Tendensen viser øget søgning på de nyest etablerede pladser, som f.eks. pladsen i Skarrild, mens bookingen af "de gamle" pladser ligger på et stabilt leje.

Èn booking tæller ét shelter. Det siger altså ikke noget om, hvor mange personer, der har overnattet i shelter. Det er samtidig ikke en forudsætning, at man booker et shelter, for at man må benytte pladserne. Derfor må anvendelsen af pladserne forventes at være højere end tallene viser.

Hundeskov i Hammerum Gjellerup

Gennem en længere årrække er forvaltningen blevet mødt af lokale ønsker om en hundeskov i Hammerum-Gjellerup området. I 2018 blev hundeskoven endelig en realitet. Initiativtager til projektet var Hammerum-Gjellerup Lokalforening, der søgte midler til materialer. Placeringen blev, i fællesskab med forvaltningen, fastlagt til den centralt beliggende Tolstedskov, på hjørnet af Tolstedvej og Ny Gjellerupvej. Skoven er kommunalt ejet.

Lokale frivillige kræfter trådte til, og i november kunne den nye hundeskov indvies. Godt og vel hundrede 2- og 4-benede mødte op for at markere den nye samlingsplads for hunde med trang til fri leg. Dagen blev en festdag, der gav genlyd i lokale medier, avis såvel som tv. 

Historien om hundeskoven i Hammerum-Gjellerup er endnu et glimrende eksempel på, hvor meget længere man når ved at inddrage og samarbejde med lokale borgere, når lokale ønsker skal bringes ud i virkeligheden.

Hegnet er sat sådan, at det ikke begrænser områdets øvrige brugere i at færdes på de grønne områder langs Hammerum Bæk. Det er nemlig stadig muligt at gå på stien på de grønne områder, rundt om hundeskoven, uden at skulle ind gennem hundeskoven.

Konklusion på målet

Målet om, at der skal udarbejdes en plan for friluftslivet i kommunen blev opfyldt med den vedtagne strategi i 2015. Der er i 2018 blevet arbejdet med mange forskellige projekter, der fremmer friluftslivet i Herning Kommune. Målet vurderes derfor at være nået.

Aktiviteter planlagt i 2019

Det overvejes at udbygge legepladsen ved Svanholm Sø med flere legeredskaber. Elmers Hus i Søby skal færdiggøres. Derudover vil der være fokus på fortsat udvikling og vedligeholdelse af eksisterende faciliteter.


Naturen som social løftestang

To forvaltninger og tre afdelinger i Herning Kommune samarbejder omkring projektet "Naturen som social løftestang", der skal hjælpe borgere på kontanthjælp ud i beskæftigelse. Naturen er rammen for borgernes aktiviteter tre dage om ugen, hvor de arbejder med naturpleje i Havnstrup. De sørger for vedligeholdelse af mountainbikebaner og stisystemer og friholder udsigter, så besøgende kan få dejlige naturoplevelser i de gamle brunkulslejer.

Deltagerne oplever naturen som et fleksibelt rum med plads til at udvikle sig eller komme sig både arbejdsmæssigt og socialt. Ud over en fast mentor, der er sammen med deltagerne hele tiden, er en sundhedskoordinator og en naturvejleder koblet på. Herved bliver sunde vaner, med hensyn til mad, rygning og motion samt oplevelser og viden om de mange naturtilbud kommunen byder på, inddraget.

Deltagerne i projektet har bygget nye shelters ved Holtbjerg Sø kun 300 meter fra Holtbjergs boligområde. Området ved søen vil med de nye shelters, grill, borde-bænkesæt samt det fine strandareal lægge op til mange aktiviteter i hverdagen, især for borgerne nærområdet ved Holtbjerg

I alt 11 borgere er kommet ud i beskæftigelse eller uddannelse efter deltagelse i projektet. "Naturen som social løftestang" forløber til og med foråret 2019.

Grøn Inspirationsdag

Området i Løvbakkerne blev igen vært for den store grønne inspirationsdag for børnehavebørn. Det blev en fantastisk dag med oplevelser, naturteater og spændende grøn læring for de næsten 1500 børnehavebørn. Det er nu sat i system hvilke institutionsnetværk, der på skift byder ind med aktiviteter til børn og medarbejdere i kommunen. En række af frivillige organisationer, institutioner og foreninger sørgede for de mange tilbud på dagen.

Landskuet

På Landskuet i Herning havde Teknik og Miljø en stor stand, hvor kommunens mange friluftsmuligheder blev sat i spil. Cykelstier, fiskeri, hundeskove, sheltes og teltpladser blev synliggjort sammen med pandekagebagning over el-bålet, da der var brandforbund på grund af tørken. Det nye by-og friluftskort blev udleveret og friluftsappen installeret på 100-vis af smartphones.

Myrejagt

I sensommeren deltog en række børnefamilier med halvstore børn i forskningsprojektet "Myrejagten", der var et landsdækkende projekt lavet af Statens Naturhistoriske Museum. Ideen var, at man, via et kit med indsamlingsmaterialer, kunne hjælpe forskerne med at kortlægge myrearterne i Danmark.

"Myrejagten" i Herning Kommune startede med et arrangement på Præstbjerg Naturcenter, hvorefter familierne fortsatte jagten på egen hånd andre steder spredt rundt omkring i kommunen. Deres resultater blev indsendt til myre-forskerne.

Herups Jul

Et tæt samarbejde mellem Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum og kommunen resulterede i et stort arrangement i december måned. Det var et ønske fra Natur og Grønne Områder at bringe parkerne i spil og vise, hvad de kan bruges til, også om vinteren, og det var også et ønske fra museets side at lave udendørsarrangementer.

Sammen skabte de arrangementet "Herups Jul" målrettet børnehavebørn og et børne-voksen event. Arrangementet foregik i De Geometriske Haver, hvor børnene lærte om former og kunstneren Henry Herups syn på mennesker og nisser.

Søby formidling

Halvdelen af de nye natur-og kulturhistoriske skilte rundt i Søbyområdet er sat op. Den resterende del bliver sat op i starten af 2019. Der er udarbejdet et nyt kort over alle mulighederne i området samtidigt med, at der er lavet et historisk kort over områdets forskellige lejer og deres individuelle historik og ejerforhold. Der har været afviklet en række offentlige arrangementer samt arrangementer for gymnasieklasser rundt i Søbys natur enten på cykel eller i bil.

Skolemuseer

Nygaard Gl. Skole ved Ørre og skolemuseet ved Holtbjerg har en fælles bestyrelse og driver skolerne i samarbejde. Genstandene begge steder er blevet registreret, sådan at de på sigt kan blive synlige på hjemmesiden og udlånes til borgere og institutioner ved særlige lejligheder. I efterårsferien blev der lavet et fælles børne og bedsteforældrearrangement, hvor der var åbent hus begge steder samme dag. Hvert sted var der opgaver og aktiviteter om gamle dages skolegang.

Vild med vilje

Kommunen arbejder på en oplysningskampagne til borgerne om, at Herning Kommune indgår i projekt "Vild Med Vilje". Derudover vil der blive opsat små skilte med "Vild Med Vilje", der hvor driften ændres.  Endelig vil vi følge udviklingen i et par udvalgte "Vild Med Vilje" områder i byen til formidling af "den gode historie" om, at Herning Kommune hjælper naturen.

Blomsterrige grøftekanter

Kommunen har siden 2014 arbejdet på at skabe blomsterrige grøftekanter ved at ændre på slåningstidspunkter og hyppighed. Projektet fortsatte i 2018 og de foreløbige resultater bekræfter, at den ekstensive drift har en positiv effekt. De høje kraftigt voksende planter som drab-havre og vild kørvel bliver mindre dominerende, og der skabes mere plads til lavere voksende urter i grøftekanten. Ligeledes har man på næringsfattige vejstrækninger kunnet reducere klipningen fra 1 gang årligt til kun at klippe hvert andet år.

Kommunen har benyttet sig af potentialet i en praktikant, der i 2018 har designet billeder, der skal sættes op i udvalgte grøftekanter til oplysning om projektet.

Løvbakke Dyrehave

I døren ind til udstillingen ved Løvbakke Naturskole sidder der en tæller, som registrerer antallet af besøgende i lokalet. I lokalet findes dels en udstilling som formidler om området, dels et toilet. I 2018 har der været 55.650 besøgende i udstillingen på Løvbakke Naturskole. Det er færre end i 2016. Årsagen skal findes i, at kommunen i 2018 opførte nye toiletbygninger både ved naturskolen og ved indgangen til dyrehaven. Besøgende, som kom ind i udstillingen for at benytte toilettet, vil derfor ikke længere blive talt med i statistikken.

Konklusion på målet

Der er i 2018 blevet afholdt en række arrangementer, som alle er med til at løfte målet om øget tilgængelighed og forbedring af information og vejledning.

Aktiviteter planlagt i 2019

Opførelse og indgivelse af ny miljø- og naturskolebygning i et samarbejde mellem Genbrug og Affald, Center for Børn og Læring og Natur og Grønne Områder.


Der er målopfyldelse på 8 ud af 10 naturpolitikmål. De 2 mål, som ikke er opfyldt, er kulturarv og biodiversitet.

Målet om kulturarv er delvist opnået, da der blev indgået 4 nye aftaler om pleje af gravhøje. Målet er 20 nye aftaler. Det er frivilligt, om man vil indgå i ordningen.

Målet om biodiversitet er kun delvist opnået. Udviklingen i biodiversiteten vurderes ud fra ansvarsarternes status og deres levesteders kvalitet. En række projekter, udført i 2018, er medvirkende til, at levestederne for nogle af kommunens ansvarsarter er blevet forbedret.

Alle indsatser sigter på at skabe bedre forhold for naturen og kommunens ansvarsarter, men målet om mere plads til naturen er ikke nået.

Generelt bør der derfor arbejdes med at skabe mere plads til naturen i kommunen.


Kontaktinfo

Louise Berg Hansen
Biolog
Natur og grønne områder

Tlf.: 96288144
Mobil: 21544414
Send e-mail til ngolh@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.