Vores naturindsatser

Her på siden finder du en beskrivelse af vores arbejde med naturen.

Biodiversitet

Udviklingsmål

Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen. Der sikres bedre hold for vores ansvarsarter. Der udvikles et kort, som viser, hvor i kommunen den største biodiversitet findes. Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus, udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stedet for, at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats.

Grønt Danmarkskort

Det lokale naturråd for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner afsluttede i 2018 deres arbejde til Grønt Danmarkskort.

Naturrådet har udarbejdet anbefalinger, som vi arbejder videre med i 2020 med henblik på vedtagelse af Grønt Danmarkskort i den kommende Kommuneplan.

Grønt Danmarkskort skal erstatte den nuværende overordnede grønne struktur, der er udarbejdet på baggrund af naturpolitikken fra 2008.

Ansvarsarter

Herning Kommune har arbejdet med ansvarsarter siden 2008, hvor byrådet vedtog kommunens Naturpolitik. 

I 2010 omfattede listen 56 arter fordelt på forskellige artsgrupper med levesteder, der er typiske for Herning Kommune. Listen er siden suppleret med relevante arter, så den i dag omfatter 70 arter.

Ansvarsarternes levesteder forbedres løbende ved konkrete projekter på udvalgte steder. I det følgende er flere af projekterne beskrevet.

Brun pletvinge på Linnebjerg Bakkeø

Brun pletvinge er, igen i 2019, blevet fulgt på et af dens få levesteder, nemlig Linnebjerg Bakkeø. Linnebjerg Bakkeø er et fredet område, som ligger delvist i Herning Kommune og delvist i Ikast-Brande Kommune.

Det er Naturhistorisk Museum Aarhus, der laver optællingen. Bestanden af Brun pletvinge på lokaliteten er, sammenlignet med 2018, gået en del frem og er næsten tilbage på det antal, der var på lokaliteten i 2016.

Det lave antal i 2018 kom i forlængelse af et dårligt år i 2017, hvor en hård kuldeperiode i starten af foråret vurderedes at have haft negativ indvirkning på antallet af flyvende individer, mens optællingen i 2018 var præget af en lang og varm tørkeperiode, der ligeledes påvirkede bestanden af Brun pletvinge negativt.

Selv om bestanden er gået frem, så er den samlede bestand, for Degnhøj og Linnebjerg Bakkeø, dog stadig relativ lille. Da bestanden derudover ligger isoleret i forhold til nabobestande, så er den sårbar overfor ekstreme vejrsituationer og år med dårlig ynglesucces.

Bestanden af brun pletvinge vil blive fulgt igen i 2020, og det vil blive vurderet, om der skal gøres konkrete tiltag for at sikre artens overlevelse i området.

Insekter og smådyr

I Løvbakke Dyrehave tilstræbes det at sikre naturens frie dynamik. Således fik en stor mængde af de væltede træer, fra stormen i 2013, lov at blive liggende til gavn for organismer, som lever på og af dødt ved. På lignende vis er der etableret en rådneplads, hvor trafikdræbte vilde dyr og materiale fra opbrækning af afskudte dådyr kan placeres.

Naturhistorisk Museum har i 2019 undersøgt forekomsten af insekter som er knyttet til ådsler og dødt ved i dyrehaven. Der blev fundet en række forskellige arter, som knytter sig til ådsler, bl.a. skovskarnbasse, glinsende rådstumpbille og krumbenet ådselsgraver. Det er bemærkelsesværdigt, at der blev fundet en sjælden rovbille af arten Platydracus latebricola. Arten er kun fundet meget få steder i Danmark.

Det er tidligere konstateret, at der i området, i den nordlige del af dyrehaven, lever en række insekter knyttet til dødt ved. Der er tale om en række almindelige arter, som i larvestadiet lever i de døde træstammer, men som voksne flyver rundt og lever af pollen og nektar fra blomster. For at sikre en bedre adgang for disse insekter til arealerne med flest blomster, nemlig heden, blev der fældet en række træer, så der blev skabt en korridor fra området med de væltede træer og ind på heden. På selve heden blev det lavet nogle mindre skrab, så blomsterplanter her vil kunne spire frem.

På lignende vis er der lavet mindre skrab i en skovlysning i Præstbjerg Plantage og i Hodsager Plantage. Håbet er, at disse tiltag vil betyde flere blomstrende planter og dermed mere føde til sommerfuglene i områderne.

Løgfrø

Kommunen har i 2018 behandlet en ansøgning, fra en privat lodsejer, om tilladelse til at anlægge ikke mindre end 19 vandhuller på dyrket jord. Det opgravede materiale fra anlæggelsen af vandhullerne vil blive anvendt som forhøjninger, der vil kunne fungere som raste- og overvintringssteder for løgfrø.

Løgfrø og spidssnudet frø findes i nærområdet og forventes at ville kunne kolonisere vandhullerne i løbet af en årrække.

I 2019 har kommunen ydet økonomisk støtte til etablering af 7 vandhuller.

Sommerfugle og smådyr

I 2018 har kommunen fået kortlagt sommerfugle og andre smådyr i Hodsager Plantage, Præstbjerg Plantage, på Halkær Sande på Linnebjerg Bakkeø og i Løvbakke Dyrehave.

I Hodsager plantage blev der fundet 11 forskellige arter, bl.a. bølleblåfugl, dukatsommerfugl og okkergul pletvinge.

I Præstbjerg Plantage blev der fundet 12 forskellige arter, bl.a. markperlemorsommerfugl, dukatsommerfugl, grøn køllesværmer og okkergul pletvinge. Alle de nævnte arter er sårbare eller truede.

For at sikre flere blomster på de 2 arealer, og dermed føde til sommerfuglene, foreslås det at lave høslæt på mindre stykker eller ved afskrab at lave sandbrud, der kan fungere som spiringsbed for nye planter. 

Ansvarsarternes levesteder

Til brug for opgørelsen af ansvarsarternes levesteder anvender Herning Kommune arealet af de beskyttede naturtyper. Det antages, at størsteparten af ansvarsarternes levesteder vil ligge i den beskyttede natur.

Arealet af den beskyttede natur fremgår af den vejledende registrering på Danmarks Areal Information (DAI). Især overdrevene viser en lille stigning siden sidste år. Stigningen kan forklares med almindelig tilretning af registreringerne.

Beskyttede naturtypers udvikling

Naturtype (ha)

2018

2019

%-vis ændring

Fersk eng

2820

2.919

3,5

Hede

5572

5.594

0,4

Mose og lign.

4386

4.435

1,1

Overdrev

614

632

2,9

Søer og vandhuller

1170

1.185

1,2

Total

14563

14765

1,4

Tabel som viser de beskyttede naturtypers udvikling i areal (ha) fra 2015-2016. Data: Herning Kommune.

Invasive arter

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, hvor de ikke hører naturligt hjemme, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. Et eksempel er kæmpe-bjørneklo, der udkonkurrerer hjemmehørende danske arter ved at skygge for lyset.

Det betyder, at den oprindelige vegetation dør på grund af lysmangel. Det får betydning, ikke kun for floraen, men også for alle de sommerfugle og andre insekter, der kun kan leve af og på de oprindelige planter. Andre planter, som opfører sig på lignende vis, er glansbladet hæg, japansk pileurt og kæmpe-pileurt.

Hvis disse planter får lov at sprede sig i naturarealerne, vil det blive både dyrt og tidskrævende at bekæmpe dem. Derfor er det vigtigt med en tidlig indsats for at kunne kontrollere bestandene

Bjørneklo

Der blev sendt breve ud til 40 lodsejere med besked om, at de skulle bekæmpe bjørneklo på deres ejendom. Det var nødvendigt at sende et efterfølgende påbud til 21 af disse lodsejere.

Tidsforbruget til bekæmpelse af bjørneklo er i 2019 steget i forhold til tidligere år. Det skyldes, at der er blevet brugt flere timer på kontrol af arealer, hvor man tidligere har vurderet, at bjørneklo var forsvundet. Det viser sig, at bjørnekloen, i mange tilfælde, dukker op igen på arealer, hvor den tidligere har været væk. Desuden er der brugt tid på sidemandsoplæring.

Mængden af forbrugt sprøjtegift er uændret i forhold til sidste år. Indsatsplanen for bekæmpelse af Bjørneklo i Herning Kommune kan ses på kommunens hjemmeside.

Glansbladet hæg og pileurt

Der er i 2019 blevet bekæmpet glansbladet hæg på udvalgte lokaliteter med sprøjtemiddel. Der er samlet brugt 44,7 l Roundup og 288 arbejdstimer. Sprøjtemidlet anvendes dels til stødsmøring ved fældning af større træer og buske dels til at smøre på bladene af mindre vækster.

Der er også bekæmpet pileurt med sprøjtemiddel i Knudmosen og ved Gødstrup Sø. Der er samlet brugt 1 l Roundup til bekæmpelse af pileurter i 2019.

Finder man bestande af bjørneklo, store pileurter eller andre invasive arter, så vil vi gerne vide det. Man kan indberette fund til kommunen via appen "Giv et Praj til Herning Kommune" der kan hentes i app-store eller google play.

Mårhund

Mårhund er et invasivt dyr i Danmark. Den stammer fra Østasien og er første gang registreret i Danmark i 1980. Mårhunden udgør en trussel imod fugle, padder og små pattedyr. Desuden formerer den sig hurtigt, så et par kan hurtigt blive til mange.

Kommunen har i 2019 bevilliget midler til indkøb af 7 vildtkameraer, som de forskellige jagtforeninger i kommunen kan låne. Kameraerne bliver brugt til at danne sig et overblik over, hvor der findes mårhund. På den måde kan man optimere jagten. Jagtforeningerne i kommunen har i perioden 1. juni til 31. december 2019 nedlagt 49 mårhunde.

Biodiversitet i forpagtningsaftaler

Kommunen ejer 600 ha lysåbne arealer som er hegnet ind og afgræsses. Når der etableres afgræsning på et areal, bliver der oprettet en forpagtningsaftale, som beskriver, hvordan arealet skal passes. Aftalerne løber typisk mellem 5 og 10 år.

I takt med at forpagtningsaftalerne skal fornys, vil kommunen arbejde på, at øget biodiversitet vil blive et mål med aftalen. Det kan være ved at sikre helårsgræsning på arealet eller ved at slå mindre græsningsfenner sammen til større enheder.

Ved at lade dyrene gå på arealet hele året, og samtidig tilpasse antallet af dyr så der er føde nok hele året, sikrer man en mere naturlig dynamik på arealet. På den måde vil der være bedre plads til flere blomster om sommeren, hvilket igen sikrer plads til flere insekter, som lever af blomsterne og flere fugle som lever af insekter.

Desuden vil de græssende dyr efterlade lort på arealerne hele året, hvilket er til gavn for alle de organismer, som lever af denne ressource.

I 2019 er der gjort forsøg på at oprette helårsgræsning i dele af Knudmosen syd for Herning. Der er ligeledes hegnet og lavet aftale med en dyreholder på et par større græsningsfenner i området omkring Gødstrup Sø. Udgangspunktet for aftalen er helårsgræsning med ponyer

Konklusion på målet

Andelen af arealet af beskyttet natur i kommunen er steget en lille smule. Stigningen kan forklares med almindelig tilretning af registreringerne. Alle de udførte indsatser sigter på at skabe bedre forhold for og mere plads til naturen og kommunens ansvarsarter.

Der er i 2018 ikke udviklet et biodiversitetskort, men staten har udarbejdet et biodiversitetskort, som kommunerne benytter, når de arbejder med Grønt Danmarkskort.

Samlet set vurderes målet at være nået i 2019.

Aktiviteter planlagt i 2020

Bekæmpelsen af de invasive arter vil fortsætte i 2020.

I 2020 forventes der at blive lavet mindst to aftaler mere om helårsgræsning bl.a. i dele af Knudmosen syd for Herning.

Bestanden af brun pletvinge vil fortsat blive fulgt i 2020.

Der vil blive arbejdet videre med Grønt Danmarkskort i 2020.