Vores naturindsatser

Her på siden finder du en beskrivelse af vores arbejde med naturen.

Beskrivelse af området

Forvaltningen har hvert år, siden 2009, fremlagt en status over kommunens samlede indsats på naturområdet. Det gør vi for at evaluere på årets indsats, set i forhold til kommunens naturpolitik og de 10 mål, som politikken beskriver.

Naturpolitik

Herning Kommunes vision på naturområdet er at sikre fremtidige generationer en varieret natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse for borgerne. De overordnede mål i kommunens naturpolitik er:

  • Kommunens natur udvikles og benyttes ud fra principper, der skaber mere natur, størst mulig sammenhæng og bæredygtig udvikling.
  • Kvaliteten af naturen, på beskyttede arealer, forbedres, og den beskyttede naturs andel af det samlede areal øges væsentligt.

Herning Kommune har haft en Naturpolitik siden 2008. Naturpolitikken kan ses i sin helhed på Herning Kommunes hjemmeside.

Målene som afrapporteres, i denne rapport, kan ses i tabellen her:

Målsætninger i forhold til naturpolitikken
Mål Naturpolitik for Herning Kommune
1. Biodiversitet

Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen. Der sikres bedre forhold for vores ansvarsarter. Der udvikles et kort, som viser, hvor i kommunen den største biodiversitet findes. Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stede for, at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats.

2. Vandløb og søer

Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb sikres målopfyldelse hvert år i overensstemmelse med vandplanerne.
Der oprenses eller nyanlægges mindst tre paddevandhuller om året. Hvert år laves én oplysningskampagne om ansvarsarterne i ådalene.

3. Ådale, enge og moser

5-10 ha enge og mosearealer ryddes årligt, og arealerne græsses af. Der arbejdes for at genskabe naturlig vandstand i særligt udvalgte moser. I prioriteringen af indsatsen sættes særlig værdifuld natur og levesteder for ansvarsarter højest.

4. Skove

20 procent af skovarealet udlægges til biodiversitetsskov og urørt skov. Den kommunale skov omlægges til naturnær skov hurtigst muligt. Inden 2025 øges kommunens eget skovareal med 2,2 procent. Der efterlades mindst 5 kubikmeter dødt træ pr. ha i form af stammer. Der afmærkes og beskyttes 5 evighedstræer pr. ha. Der arbejdes for at skabe eller genskabe våde naturtyper i skovene.

5. Heder og overdrev

Naturtilstanden på beskyttede hedearealer forbedres på 50 ha om året. Hedeplejen gennemføres med fokus på at sikre så høj en biodiversitet som muligt for naturtypen.

6. Agerlandet

Kommune og lodsejere laver i samarbejde naturplejeprojekter, som støttes af kommunens naturplejepulje. Lodsejere informeres om naturplejepuljen mindst en gang årligt.

7. Bynær natur

Der udpeges løbende bynær natur med særlige værdier, som får lov at udvikle sig naturligt. Der arbejdes for, at der kan
oprettes mere bynær natur, bl.a. ved skovrejsning.

8. Kulturarv

Hvert år laves der nye aftaler om pleje af ca. 20 fredede fortidsminder på private arealer. Det er typisk gravhøje, der ryddes for træer og buske. For at bevare og formidle vores fælles kulturarv vil Herning Kommune styrke borgernes bevidsthed og kendskab til kulturarven. Der sættes fokus på at øge adgangsmulighederne til vores fælles kulturarv.

9. Friluftsliv

Over de kommende år skal der udvikles en plan for friluftsliv i Herning Kommune. Planen skal beskrive kommunens
overordnede planlægning af friluftsliv.

10. Formidling

Tilgængeligheden til naturen forbedres. Information og vejledning om kommunens naturarealer via hjemmeside, foldere og skiltning udbygges løbende.

Naturpolitikken revideres næste gang i 2020.

Biodiversitet

Udviklingsmål

Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen. Der sikres bedre hold for vores ansvarsarter. Der udvikles et kort, som viser, hvor i kommunen den største biodiversitet findes. Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus, udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stedet for, at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats.

Grønt Danmarkskort

Det lokale naturråd for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner afsluttede i 2018 deres arbejde til Grønt Danmarkskort.

Naturrådet har udarbejdet anbefalinger, som vi arbejder videre med i 2020 med henblik på vedtagelse af Grønt Danmarkskort i den kommende Kommuneplan.

Grønt Danmarkskort skal erstatte den nuværende overordnede grønne struktur, der er udarbejdet på baggrund af naturpolitikken fra 2008.

Ansvarsarter

Herning Kommune har arbejdet med ansvarsarter siden 2008, hvor byrådet vedtog kommunens Naturpolitik. 

I 2010 omfattede listen 56 arter fordelt på forskellige artsgrupper med levesteder, der er typiske for Herning Kommune. Listen er siden suppleret med relevante arter, så den i dag omfatter 70 arter.

Ansvarsarternes levesteder forbedres løbende ved konkrete projekter på udvalgte steder. I det følgende er flere af projekterne beskrevet.

Brun pletvinge på Linnebjerg Bakkeø

Brun pletvinge er, igen i 2019, blevet fulgt på et af dens få levesteder, nemlig Linnebjerg Bakkeø. Linnebjerg Bakkeø er et fredet område, som ligger delvist i Herning Kommune og delvist i Ikast-Brande Kommune.

Det er Naturhistorisk Museum Aarhus, der laver optællingen. Bestanden af Brun pletvinge på lokaliteten er, sammenlignet med 2018, gået en del frem og er næsten tilbage på det antal, der var på lokaliteten i 2016.

Det lave antal i 2018 kom i forlængelse af et dårligt år i 2017, hvor en hård kuldeperiode i starten af foråret vurderedes at have haft negativ indvirkning på antallet af flyvende individer, mens optællingen i 2018 var præget af en lang og varm tørkeperiode, der ligeledes påvirkede bestanden af Brun pletvinge negativt.

Selv om bestanden er gået frem, så er den samlede bestand, for Degnhøj og Linnebjerg Bakkeø, dog stadig relativ lille. Da bestanden derudover ligger isoleret i forhold til nabobestande, så er den sårbar overfor ekstreme vejrsituationer og år med dårlig ynglesucces.

Bestanden af brun pletvinge vil blive fulgt igen i 2020, og det vil blive vurderet, om der skal gøres konkrete tiltag for at sikre artens overlevelse i området.

Insekter og smådyr

I Løvbakke Dyrehave tilstræbes det at sikre naturens frie dynamik. Således fik en stor mængde af de væltede træer, fra stormen i 2013, lov at blive liggende til gavn for organismer, som lever på og af dødt ved. På lignende vis er der etableret en rådneplads, hvor trafikdræbte vilde dyr og materiale fra opbrækning af afskudte dådyr kan placeres.

Naturhistorisk Museum har i 2019 undersøgt forekomsten af insekter som er knyttet til ådsler og dødt ved i dyrehaven. Der blev fundet en række forskellige arter, som knytter sig til ådsler, bl.a. skovskarnbasse, glinsende rådstumpbille og krumbenet ådselsgraver. Det er bemærkelsesværdigt, at der blev fundet en sjælden rovbille af arten Platydracus latebricola. Arten er kun fundet meget få steder i Danmark.

Det er tidligere konstateret, at der i området, i den nordlige del af dyrehaven, lever en række insekter knyttet til dødt ved. Der er tale om en række almindelige arter, som i larvestadiet lever i de døde træstammer, men som voksne flyver rundt og lever af pollen og nektar fra blomster. For at sikre en bedre adgang for disse insekter til arealerne med flest blomster, nemlig heden, blev der fældet en række træer, så der blev skabt en korridor fra området med de væltede træer og ind på heden. På selve heden blev det lavet nogle mindre skrab, så blomsterplanter her vil kunne spire frem.

På lignende vis er der lavet mindre skrab i en skovlysning i Præstbjerg Plantage og i Hodsager Plantage. Håbet er, at disse tiltag vil betyde flere blomstrende planter og dermed mere føde til sommerfuglene i områderne.

Løgfrø

Kommunen har i 2018 behandlet en ansøgning, fra en privat lodsejer, om tilladelse til at anlægge ikke mindre end 19 vandhuller på dyrket jord. Det opgravede materiale fra anlæggelsen af vandhullerne vil blive anvendt som forhøjninger, der vil kunne fungere som raste- og overvintringssteder for løgfrø.

Løgfrø og spidssnudet frø findes i nærområdet og forventes at ville kunne kolonisere vandhullerne i løbet af en årrække.

I 2019 har kommunen ydet økonomisk støtte til etablering af 7 vandhuller.

Sommerfugle og smådyr

I 2018 har kommunen fået kortlagt sommerfugle og andre smådyr i Hodsager Plantage, Præstbjerg Plantage, på Halkær Sande på Linnebjerg Bakkeø og i Løvbakke Dyrehave.

I Hodsager plantage blev der fundet 11 forskellige arter, bl.a. bølleblåfugl, dukatsommerfugl og okkergul pletvinge.

I Præstbjerg Plantage blev der fundet 12 forskellige arter, bl.a. markperlemorsommerfugl, dukatsommerfugl, grøn køllesværmer og okkergul pletvinge. Alle de nævnte arter er sårbare eller truede.

For at sikre flere blomster på de 2 arealer, og dermed føde til sommerfuglene, foreslås det at lave høslæt på mindre stykker eller ved afskrab at lave sandbrud, der kan fungere som spiringsbed for nye planter. 

Ansvarsarternes levesteder

Til brug for opgørelsen af ansvarsarternes levesteder anvender Herning Kommune arealet af de beskyttede naturtyper. Det antages, at størsteparten af ansvarsarternes levesteder vil ligge i den beskyttede natur.

Arealet af den beskyttede natur fremgår af den vejledende registrering på Danmarks Areal Information (DAI). Især overdrevene viser en lille stigning siden sidste år. Stigningen kan forklares med almindelig tilretning af registreringerne.

Beskyttede naturtypers udvikling

Naturtype (ha)

2018

2019

%-vis ændring

Fersk eng

2820

2.919

3,5

Hede

5572

5.594

0,4

Mose og lign.

4386

4.435

1,1

Overdrev

614

632

2,9

Søer og vandhuller

1170

1.185

1,2

Total

14563

14765

1,4

Tabel som viser de beskyttede naturtypers udvikling i areal (ha) fra 2015-2016. Data: Herning Kommune.

Invasive arter

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, hvor de ikke hører naturligt hjemme, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. Et eksempel er kæmpe-bjørneklo, der udkonkurrerer hjemmehørende danske arter ved at skygge for lyset.

Det betyder, at den oprindelige vegetation dør på grund af lysmangel. Det får betydning, ikke kun for floraen, men også for alle de sommerfugle og andre insekter, der kun kan leve af og på de oprindelige planter. Andre planter, som opfører sig på lignende vis, er glansbladet hæg, japansk pileurt og kæmpe-pileurt.

Hvis disse planter får lov at sprede sig i naturarealerne, vil det blive både dyrt og tidskrævende at bekæmpe dem. Derfor er det vigtigt med en tidlig indsats for at kunne kontrollere bestandene

Bjørneklo

Der blev sendt breve ud til 40 lodsejere med besked om, at de skulle bekæmpe bjørneklo på deres ejendom. Det var nødvendigt at sende et efterfølgende påbud til 21 af disse lodsejere.

Tidsforbruget til bekæmpelse af bjørneklo er i 2019 steget i forhold til tidligere år. Det skyldes, at der er blevet brugt flere timer på kontrol af arealer, hvor man tidligere har vurderet, at bjørneklo var forsvundet. Det viser sig, at bjørnekloen, i mange tilfælde, dukker op igen på arealer, hvor den tidligere har været væk. Desuden er der brugt tid på sidemandsoplæring.

Mængden af forbrugt sprøjtegift er uændret i forhold til sidste år. Indsatsplanen for bekæmpelse af Bjørneklo i Herning Kommune kan ses på kommunens hjemmeside.

Glansbladet hæg og pileurt

Der er i 2019 blevet bekæmpet glansbladet hæg på udvalgte lokaliteter med sprøjtemiddel. Der er samlet brugt 44,7 l Roundup og 288 arbejdstimer. Sprøjtemidlet anvendes dels til stødsmøring ved fældning af større træer og buske dels til at smøre på bladene af mindre vækster.

Der er også bekæmpet pileurt med sprøjtemiddel i Knudmosen og ved Gødstrup Sø. Der er samlet brugt 1 l Roundup til bekæmpelse af pileurter i 2019.

Finder man bestande af bjørneklo, store pileurter eller andre invasive arter, så vil vi gerne vide det. Man kan indberette fund til kommunen via appen "Giv et Praj til Herning Kommune" der kan hentes i app-store eller google play.

Mårhund

Mårhund er et invasivt dyr i Danmark. Den stammer fra Østasien og er første gang registreret i Danmark i 1980. Mårhunden udgør en trussel imod fugle, padder og små pattedyr. Desuden formerer den sig hurtigt, så et par kan hurtigt blive til mange.

Kommunen har i 2019 bevilliget midler til indkøb af 7 vildtkameraer, som de forskellige jagtforeninger i kommunen kan låne. Kameraerne bliver brugt til at danne sig et overblik over, hvor der findes mårhund. På den måde kan man optimere jagten. Jagtforeningerne i kommunen har i perioden 1. juni til 31. december 2019 nedlagt 49 mårhunde.

Biodiversitet i forpagtningsaftaler

Kommunen ejer 600 ha lysåbne arealer som er hegnet ind og afgræsses. Når der etableres afgræsning på et areal, bliver der oprettet en forpagtningsaftale, som beskriver, hvordan arealet skal passes. Aftalerne løber typisk mellem 5 og 10 år.

I takt med at forpagtningsaftalerne skal fornys, vil kommunen arbejde på, at øget biodiversitet vil blive et mål med aftalen. Det kan være ved at sikre helårsgræsning på arealet eller ved at slå mindre græsningsfenner sammen til større enheder.

Ved at lade dyrene gå på arealet hele året, og samtidig tilpasse antallet af dyr så der er føde nok hele året, sikrer man en mere naturlig dynamik på arealet. På den måde vil der være bedre plads til flere blomster om sommeren, hvilket igen sikrer plads til flere insekter, som lever af blomsterne og flere fugle som lever af insekter.

Desuden vil de græssende dyr efterlade lort på arealerne hele året, hvilket er til gavn for alle de organismer, som lever af denne ressource.

I 2019 er der gjort forsøg på at oprette helårsgræsning i dele af Knudmosen syd for Herning. Der er ligeledes hegnet og lavet aftale med en dyreholder på et par større græsningsfenner i området omkring Gødstrup Sø. Udgangspunktet for aftalen er helårsgræsning med ponyer

Konklusion på målet

Andelen af arealet af beskyttet natur i kommunen er steget en lille smule. Stigningen kan forklares med almindelig tilretning af registreringerne. Alle de udførte indsatser sigter på at skabe bedre forhold for og mere plads til naturen og kommunens ansvarsarter.

Der er i 2018 ikke udviklet et biodiversitetskort, men staten har udarbejdet et biodiversitetskort, som kommunerne benytter, når de arbejder med Grønt Danmarkskort.

Samlet set vurderes målet at være nået i 2019.

Aktiviteter planlagt i 2020

Bekæmpelsen af de invasive arter vil fortsætte i 2020.

I 2020 forventes der at blive lavet mindst to aftaler mere om helårsgræsning bl.a. i dele af Knudmosen syd for Herning.

Bestanden af brun pletvinge vil fortsat blive fulgt i 2020.

Der vil blive arbejdet videre med Grønt Danmarkskort i 2020.

Vandløb og søer

Udviklingsmål

Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne.

Mindst 25 km vandløb sikres målopfyldelse hvert år i overensstemmelse med vandplanerne.

Der oprenses eller nyanlægges mindst tre paddevandhuller om året. Hvert år laves en oplysningskampagne om ansvarsarterne i ådalene.

Vormstrup Bæk og Fuglkær Å

I 2019 er der gennemført vandplansindsatser i Vognstrup Bæk og Fuglkær Å for at forbedre de fysiske forhold, som et led i statens vandplaner.

Begge vandløb er tilløb til Storå i den nordvestlige del af Herning Kommune. Samlet set forventes disse indsatser at give målopfyldelse i hele indsatsområdet, som udgør en total længde på 11,6 km. Indsatserne har været udlægning af groft materiale, og i Fuglkær Å ligeledes udlægning af dødt ved på en udvalgt strækning.

Ligeledes er der blevet åbnet en rørlagt strækning i Vognstrup Bæk. Projekterne er blevet taget godt imod blandt lodsejer såvel som natur.

Således har der i 2019 været rigtigt fin gydeaktivitet af både havørred og laks på de restaurerede strækninger, hvor mange af de genskabte gydebanker er blevet brugt af laksefiskene.

Når ørred og laksen tager godt imod indsatserne, så er det et udtryk for, at projekterne fungerer for en lang række arter tilknyttet vandløbet, da både laksen og ørreden er en indikatorart, som stiller høje krav til vandløbets beskaffenhed.

Frivilligt arbejde i vandløbene

Udlægning af gydegrus og sten kan være med til at genskabe en god økologisk tilstand i mange vandløb, så vi dermed får et naturligt varieret liv af fisk, smådyr og vandplanter. I Herning Kommune udføres disse projekter i et frivilligt samarbejde med dem, der er lodsejere langs vandløbene og nogle gange i samarbejde med lystfiskerne.

De lokale lystfiskeforeninger tager ofte initiativet til projekterne og med medfinansiering fra kommunen, udfører de et godt stykke arbejde for vores vandløb.

Karup Å

Lystfiskerne fra Karup Å Sammenslutningen har sammen med lodsejere langs Karup Å, og egnsudviklingsprojektet Riverfisher, i 2019 udlagt cirka 500 kubikmeter gydegrus fordelt på 30 gydebanker både i hovedløbet af Karup Å samt i alle dens tilløb i Herning Kommune.

Udover selve udlægningen af gydegrus er der også udplantet vandplanterne vandranunkel og vandstjerne på de nye gydebanker. Gevinsten ved at udplante vandplanter er, at der også bliver gode skjule- og opvækststeder for såvel gydebankernes produktion af yngel, såvel som nye "tilflyttere" på gydebankerne.

Nu er der så kun at vente på effekterne i form af en større opgang af havørreder til de nye gyde- og opvækststeder i kommunen.

Vegen Å

Forholdene i Vegen Å, et tilløb til Storå, bærer ligeledes præg af et meget aktivt og engageret lokalliv omkring fisk og fiskeri ved vandløbene.

Her har den lokale fiskeriforening igennem 20 år været initiativtager til en række projekter med udlægning af gydegrus. Arbejdet har de seneste år fokuseret på området i Sørvad By. I 2019 blev projektstrækningen udvidet til at omfatte vandløbet fra Sørvad og ud til Vinding Kirke.

I efteråret blev der derfor, i samarbejde med lokale og Vandpleje Sammenslutningen Storå, udlagt 24 gydebanker fra Sørvad by og ned til Præstevejen. Udlægningen af gydegrus er blevet taget godt imod af både laks og ørred, idet alle gydebankerne er blevet brugt, og en optælling viser 124 gydegravninger på strækningen.

Laks er mere entreprenante i flytning af gruset end ørred og laver nogle imponerende gravninger i gruset. Forud for projektet var der derfor en bekymring for, at laksegravninger ville skylle de mindre ørredgravninger og disses æg ud af bankerne.

Men efterfølgende undersøgelser viser, at dette ikke er tilfældet. De to arter samlever i fin balance, når de optimale gyde-og opvækstforhold er tilstede, og måske er det i bund og grund alligevel ikke så overraskende. I 2020 er det planlagt, at der skal laves et lignende projekt på den nederste strækning af Vegen Å i Herning Kommune.

Her skal der, også i samarbejde med den lokale lystfiskerforening, Vandpleje Sammenslutningen Storå og med stor velvilje fra lodsejerne, udlægges 16 gydebanker.

Oprensning af okkeranlæg

Der er ikke blevet oprenset okkeranlæg i 2019, da nedbørsmængderne i efteråret 2019 forhindrede det planlagte arbejde.

Vandhuller

I 2019 er der blevet anlagt 7 nye vandhuller i området omkring Gejlbjerg, hvor der findes en bestand af løgfrø. Vandhullerne er anlagt med særligt henblik på at bevare og udbygge områdets bestande af løgfrø og andre padder.

Det opgravede materiale bliver placeret i landskabet som bakker og højdedrag. Dette er til gavn for løgfrøen, der kræver steder med løs jord, som den kan grave sig ned i.

Udover vandhullerne er der lavet 5 mindre muldafrømninger, hvor der periodisk vil stå sjapvand. Her kan padderne yngle i foråret.

Oprensning af vandhul i Skov Olesens Plantage

For at forbedre levestederne for padder og krybdyr er et vandhul i Skov Olesens Plantage blevet oprenset. Vandhullet er kunstigt anlagt midt i 1980'erne, som en "vaniljekrans-sø" med en ø i midten og med stejle brinker

Øen i vandhullet er blevet fjernet og brinkerne, primært mod nord, er blevet jævnet ud, så skråningsanlægget er blevet mindre stejlt.   

Konklusion på målet

Samlet set er der blevet gennemført vandløbsrestaureringsprojekter som sikrer målopfyldelse i cirka 15 kilometer vandløb. Målet om målopfyldelse i 25 km vandløb er dermed ikke nået.

Store mængder nedbør i 2. halvdel af 2019 forsinkede flere planlagte projekter, herunder blev oprensningen af to planlagte okkeranlæg udskudt til 2020, da det ganske enkelt ikke var muligt for entreprenørerne at udføre det planlagte arbejde.

Med etablering af 7 vandhuller, 5 mindre skrab samt oprensning af 1 vandhul er målet om mindst 3 nye eller oprensede vandhuller årligt nået.

Samlet set er målet om vandløb og søer delvist nået.

Aktiviteter planlagt i 2020

I 2020 er der fortsat et stort fokus på at nå de planlagte indsatser i vandområdeplanerne samt forbedring af okkerrensningen i kommunens eksisterende okkeranlæg. De konkrete vandplansprojekter, der forventes realiseret i 2020, er udlægning af groft materiale samt etablering af sandfang. Indsatserne ligger i tilløb til Storå og Karup Å.

Derudover er det planlagt, at 5 okkeranlæg skal oprenses for at sikre effektiv forbedring af okkerrensningen i eksisterende bassiner, og 4 forundersøgelser i vandplansregi skal derudover kaste lys over, hvorvidt der skal etableres nye anlæg på sigt.

Ådale, enge og moser

Udviklingsmål

5 - 10 ha enge og mosearealer ryddes årligt, og arealerne græsses af. Der arbejdes for at genskabe naturlig vandstand i særligt udvalgte moser. I prioriteringen af indsatsen sættes særlig værdifuld natur og levesteder for ansvarsarter højest.

Afgræsning

I 2019 er der sat nye hegn om ca. 22 ha enge og moser langs Herningsholm Å indenfor Gødstrup Sø fredningen.

Efter udarbejdelsen af plejeplanen for det fredede område ved Fjederholt Å, har der været fokus på afgræsningsarealer. Der er i 2017-19 indgået aftaler med 6 lodsejere om opsætning af hegn og afgræsning af engarealer.

Der er i alt blevet indhegnet ca. 51 ha, som ikke har været afgræsset i en længere periode. Med de nye arealer bliver stort set alle egnede arealer i ådalen nu afgræsset. 

De resterende arealer er meget våde eller tilgroet med gamle piletræer, som indeholder store biologiske værdier, og derfor ikke er egnede til græsning.

Afgræsningen er afgørende for at holde arealerne i god naturtilstand. Flere af stederne tjener naturplejen også et landskabeligt formål. Afgræsningen kan nemlig være midlet til at skabe eller opretholde en ønsket udsigt til f.eks. en sø eller til et andet landskabselement.

Rydning af opvækst i rigkær ved Vorgod Å

Et botanisk set meget værdifuldt rigkær blev i 2019 ryddet for opvækst af pil og rødel. Området er ekstremt artsrigt og af national betydning. Rydningen er derfor blevet foretaget yderst nænsomt, så den sårbare naturtype ikke tager skade. Området afgræsses af kvæg, der medvirker til at begrænse tilgroningen.

Der er foretaget nedskæring af opvækst af uønskede træarter på engarealerne i det centrale Sørvad. Rydningen er fortaget af lokale kræfter i området i samarbejde med Herning Kommune. Også her følges den manuelle nedskæring af vedopvækst op med græssende dyr. Det giver borgerne i Sørvad mulighed for at opleve naturpleje på nært hold.

Konklusion på målet

Med fokus på hegninger af eng-/mosearealer, og fastholdelse af en fortsat afgræsning af rigtig mange ha lysåben natur, vurderes målet at være opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2020

Der er planlagt enkelte hegnssætninger af nye arealer i 2020, ligesom flere gamle og udslidte hegn planlægges udskiftet.

Skove

Udviklingsmål

20 procent af skovarealet udlægges til biodiversitetsskov og urørt skov. Den kommunale skov omlægges til naturnær skov hurtigst muligt. Inden 2025 øges kommunens eget skovareal med 2,2 procent.

Der efterlades mindst 5 kubikmeter dødt træ pr. ha i form af stammer. Det afmærkes og beskyttes 5 evighedstræer pr. ha. Der arbejdes for at skabe eller genskabe våde naturtyper i skovene.

Kommunens skove

Herning Kommunes skove udgør i alt 1.766 ha fordelt på 43 skovejendomme. Heraf er 14 skove på 1-10 ha, 20 skove er på 10-50 ha, og de sidste 9 er over 50 ha. Kommunens skove og plantager er miljøcertificerede og drives efter bæredygtighedsprincipperne under miljømærkerne PEFC og FSC.

Over halvdelen af de kommunale skove ligger bynært og rummer et veludbygget net af afmærkede stier, muligheder for overnatning m.m. Skovene spiller derfor en vigtig rolle for mange menneskers udøvelse af motion, leg og friluftsliv, og skovene danner ramme om mange spændende oplevelser.

Certificeringen

Der blev i 2019 ikke afholdt audit på certificeringsordningerne.

Audit er en gennemgang af de procedurer, der skal overholdes for at Herning Kommune kan opretholde sine miljøcertifikater og derved dokumentere kommunens bæredygtige skovforvaltning. Herning Kommunes skove er certificeret under HedeDanmarks såkaldte paraplyordning.

Dødt træ

Dødt ved i skoven er med til at fremme biodiversiteten. Dødt ved kan være væltede træer, topender og afgrenede grene fra skovningen samt døde stående træer og højstubbe. PEFC og FSC certificeringen stiller krav til mængden af dødt ved i skoven. Som en del af omstillingen til naturnær drift efterlades der mere dødt ved i skoven og mængden øges gradvist. F.eks. efterlades der i forbindelse med udtynding i granbevoksninger mindst tre højstubbe pr. hektar.

Plantninger i 2019

I 2019 er der plantet i Skjerk, Sørvad, Hodsager og Elkær Plantager. Plantningerne er hovedsageligt underplantninger af eksisterende granbevoksninger. Der er underplantet med bøg og eg som led i konverteringen af bevoksningerne til hjemmehørende og mere lokalt tilpassede træarter.

Hugsten i 2019

I 2019 er der fældet og solgt 4567 m3 træ. Størstedelen af det fældede træ bliver lavet til flis. Af nedenstående figur ses udviklingen af hugsten siden 2009. Som følge af tidligere stormfald foregår hugsten primært som tyndinger af yngre og mellemaldrende bevoksninger, af samme grund afsættes størstedelen som flis.

Privat skovrejsning

Der er modtaget i alt 16 ansøgninger om privat skovrejsning i 2019. Heraf er de 2 udsat af forskellige grunde og 3 mangler endnu af blive afgjort. De resterende 11 er tilladt svarende til et samlet fredskovspligtigt areal på 92,3 ha. Heraf er 75,8 ha nytilplantet skov, mens de resterende 16,5 ha er fredskovspligt på

eksisterende skov og ubevoksede arealer (f.eks. lysninger og beskyttet natur). Al nytilplantet skov er løvskov, mens eksisterende skov er nåleskov eller blandet skov.

Konklusion på målet

Der arbejdes løbende med at nå målene. Den overordnede målsætning om omlægningen til naturnær skovdrift skal ses over en trægeneration eller mere.

Målet vurderes at være nået.

Aktiviteter i 2020

Fortsat udvikling af skovene i den naturnære retning. Der igangsættes udarbejdelse/revision af driftsplanen for de kommunale skove.

Heder og overdrev

Udviklingsmål

Naturtilstanden på beskyttede hedearealer forbedres på 50 ha om året. Hedeplejen gennemføres med fokus på at sikre så høj en biodiversitet som muligt for naturtypen.

Hedepleje 2019

Med ca. 1/3 af det samlede naturareal i Herning Kommune er heder en af de fremherskende naturtyper. Hedepleje udgør da også en stor del af de naturplejeopgaver, der årligt udføres i Herning Kommune.

I 2019 er 260 ha hede i Herning Kommune plejet. Indsatsen er på linje med indsatsen i 2018. Nedenstående figur viser plejen foretaget i Herning Kommune over de seneste år, fordelt på metoder.

Pleje af overdrevsareal ved Haderup

Der er foretaget fældning af træer samt nedskæring af gyvel for at bevare et åbent areal. Det er planen, at arealet efterfølgende indhegnes, så det kan afgræsses i forbindelse med naboarealet.

Der er en fin bestand af engmyrer på arealet.

Afbrænding for at forynge heden

Der er lavet afbrænding af hedearealer ved Præstbjerg Naturcenter og på Trehøje Bakke. Afbrændingerne er lavet i mindre felter af max 1,5 ha, for at sikre så stor variation på arealerne som muligt.

Afbrændingerne er med til at forynge lyngen på arealerne samtidig med, at der skabes plads til mindre blomsterplanter, som ellers skygges væk i den høje hedevegetation.

Hegn ved gravhøj i Kibæk

Et mindre hede- og overdrevsareal i Kibæk ved Vorgodvej er blevet indhegnet og afgræsses af små ponyer til stor glæde for byens borgere.

Slåning af hedeareal ved Søby Brunkulslejer

Som en del af naturplejen i det fredede område ved Søby Brunkulslejer er en række hedearealer langs Brunkulsvej blevet slået for at bevare udsigten over søerne. Der er stadig en kraftig opvækst af birk, som vil tage udsigten, hvis der ikke foretages pleje.

Konklusion på målet

Årets plejeindsats på hedearealer i Herning Kommune i 2019 gør, at målet igen vurderes som opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2020

Afgræsning fortsætter som hidtil på de afgræssede arealer. Der planlægges afbrænding af en række arealer, hvis vejrforholdene altså tillader det, samt rydninger og foryngelse på hedearealer i kommunen.

Agerlandet

Udviklingsmål

Kommune og lodsejere laver i samarbejde naturplejeprojekt, som støttes af kommunens naturplejepulje. Lodsejere informeres om naturplejepuljen mindst en gang årligt.

Tilskudsordning til naturpleje på private naturarealer

I 2019 har der været god søgning på tilskud til naturpleje på private arealer. Ordningen annonceredes i den husstandsomdelte onsdagsavis og på Herning Kommunes Facebookside.

Der er fortsat størst interesse i at etablere hegn med henblik på afgræsning. Det giver rigtig god mening, da afgræsning er en af de mest langsigtede metoder til at holde naturarealer lysåbne. Ud

over hegn er der også søgt tilskud til bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg. Der er samlet set sat hegn om ca. 22 ha med tilskudsordningen i 2019. Alt i alt har 7 projekter opnået tilskud i 2019.

Projekt "Faunastriber på landbrugsjord"

I 2019 er der etableret 225 kilometer nye faunastriber fordelt på ca. 200 lodsejere i de 8 medvirkende kommuner, som er:

  • Holstebro og Struer Kommuner 65 kilometer
  • Herning Kommune 49 kilometer
  • Ringkøbing-Skjern Kommune 22 kilometer
  • Billund og Vejen Kommuner 17 kilometer
  • Varde og Esbjerg Kommuner 72 kilometer

Til Åbent Landbrug 15. september blev overskydende frø fordelt ud til kommunens borgere i små poser, så der forventes også at blive etableret mange små faunastriber i parcelhushaverne i 2020.

I 2019 har projektet været organiseret på tværs af de 8 medvirkende kommuner med det formål at ensrette projektet. En del af ensretningen har bestået i udarbejdelse af en hjemmeside www.faunastriber.dk samt en facebookside "Faunastriber".

Konklusion

Antallet af ansøgninger om tilskud til naturpleje i 2019 vurderes som tilfredsstillende. Det giver tro på, at interessen er til stede blandt lodsejerne for at gøre en indsats for naturens bevarelse og berigelse. Udviklingsmålet om samarbejde mellem kommune og lodsejere betragtes derfor som opnået.

Aktiviteter planlagt i 2020

Tilskudspuljen til naturplejeprojekter på private naturarealer fortsætter som hidtil. Arbejdsgruppen bag projekt "Faunastriber på landbrugsjord" har ligeledes søgt om tilskud til at fortsætte ordningen i 2020

Bynær natur

Udviklingsmål

Der udpeges løbende bynær natur med særlige værdier, som får lov at udvikle sig naturligt. Der arbejdes for, at der kan oprettes mere bynær natur blandt andet ved skovrejsning.

Lillelund Engpark, Herning

Udgravning af et forsinkelsesbassin til overfladevand blev afsluttet i 2018, og området ønskes fortsat udviklet med bl.a. mere beplantning og publikumsfaciliteter med fokus på et naturpræget udtryk. Det forventes, at områdets naturindhold vil øges på sigt alene som følge af det nye bassin. Der er bl.a. set isfugl og lille præstekrave i området.

Som en del af projektet er området blevet udviklet med bakkelandskaber samt vadested og sandbredder, der skal gøre det muligt for publikum at komme tæt på vandet.

Arealet omkring klimasøen er indhegnet til får, så det afgræsses ligesom før etablering af klimasøen, og der er planlagt udvidelse af det indhegnede område mod øst. For at hjælpe naturligt forekommende arter på vej er et mindre areal, på en vestvendt bred, tilsået med urter og blomster, og der er planlagt og forberedt plantning af en lille skov.

Derudover er der plantet en lille kirsebærlund bestående af frugt- og prydkirsebær. Lunden er placeret op ad kirkegården for med tiden at kunne danne overgang og skabe sammenhæng mellem kirkegården og det grønne område.

Træplantninger

Der er etableret nye mindre træplantninger i forskellige grønne områder i Gjellerup. Ved Klokkekilden er der langs med den nordlige sti plantet frugttræer, for at skabe en frodig afgrænsning mod parcelhusområdet. I det grønne område ved Tolstedparken er der plantet en gruppe af egetræer for at indbyde til ophold og leg.

Blomstereng, Herning og Lind

I et større græsareal ved Hedeagerkirken og i Koustrupparken i Lind blev der i foråret 2017 etableret 3 bede med hver sin engblanding. De 3 blandinger er med flerårige planter, og blandingernes holdbarhed på lokaliteterne følges med henblik på udbredelse til andre steder i kommunen.

Ved Hedeagerkirken er engblandingerne presset af udbredt tidsel- og skræppevækst. Et af arealerne blev i 2019 retableret med engblanding, mens de øvrige forblev, så udviklingen kunne følges. De tidligere tilsåede arealer fremstod med en blanding af blomster, tidsler og skræpper.

De er alle til gavn for biodiversiteten, men tidsler og skræpper nyder ikke samme gunst i dele af befolkningen som eksempelvis kornblomster. Pga arealets beliggenhed er det derfor planen fortsat at tilså en mindre del af det hvert år, mens resten får lov at udvikle sig.

Dronningens Boulevard

I midterrabatten på Dronningens Boulevard er der etableret en ny beplantning bestående af egetræer og 4 forskellige slags buske. Beplantningen samler vejforløbet fra rundkørslen i øst til Holstebrovej i vest og tilfører vejstrækningen en ny diversitet og frodighed.

Kontekst, drift og trafiksikkerhed har været meget væsentlige kriterier i sammensætningen af beplantningen, og de forskellige arter er herefter valgt ud fra primært deres evne til at tåle det hårde miljø og ud fra hvilke arter, der er brugt i nærliggende vejkryds.

Konklusion på målet

Det vurderes, at målsætningen om udvikling af bynær natur i 2019 er opfyldt.

Aktiviteter planlagt i 2020

I Lillelund Engpark er der i samråd med kirken planlagt en stiforbindelse igennem den nye kirsebærlund mellem kirkegården og det grønne område. Stiforbindelsen vil øge tilgængeligheden og give mulighed for lettere sikker færdsel for bløde trafikanter, der skal til området nord for Lillelund Engpark.

Den østligste del af Lillelund Engpark blev færdig i 2018, og det er planlagt, at arealet til afgræsning udvides hertil. Derudover bliver der plantet bynær skov ved Gullestrupvej.

Engblandingerne ved Hedeagerkirken og Lind følges fortsat, og der er afsat midler til at etablere flere arealer med blomstereng og løg for at understøtte et rigere insektliv og en mere varieret natur. Bl.a. er der på opfordring fra borgerne i forbindelse med projektet "Gullestrup bygger bro" planlagt et nyt areal med engblanding ved Gullestrupvej.

Sidst er der planlagt en række mindre beplantningsprojekter i parker og bynære grønne områder i Herning Kommune.

Kulturarv

Udviklingsmål

Hvert år laves der nye aftaler om pleje af ca. 20 fredede fortidsminder på private arealer. Det er typisk gravhøje, der ryddes for træer og buske.

For at bevare og formidle vores fælles kulturarv vil Herning Kommune styrke borgernes bevidsthed og kendskab til kulturarven. Det sættes fokus på at øge adgangsmulighederne til vores fælles kulturarv.

Pleje af fortidsminder

I Herning Kommune er der registreret 711 fortidsminder. De er fordelt på gravhøje, milepæle, voldsteder og andet. Langt de fleste registrerede fortidsminder er gravhøje og langt de fleste gravhøje ligger på privat jord.

I 2019 blev der lavet 3 nye aftaler om pleje af gravhøje. Samtidig er der lavet efterpleje på 133 gravhøje. Årets indsats af plejede gravhøje er over gennemsnittet som er ca. 100 stk. Målet om at lave 20 nye aftaler om pleje af gravhøje er ikke nået i 2019.

Pleje af fredet hjulspor ved Nybro Møllevej

Områder syd for Nybro Møllevej blev fredet som fortidsminde i 2016 på grund af, at der findes 13-16 par gamle hjulspor gennem hedearealet.

Området var tilgroet med træer og buske, som blev fjernet og fliset i vinteren 2018/19 så hjulsporene i dag er synlige i terrænet.

Pleje af fredet engvandingskanaler ved Drongstrup gård, Sdr. Felding

Området er en af fire engvandingsarealer, som er fredet. De gamle kanaler var efter mange års afgræsning ved af forsvinde og for at rede de gamle kanaler, blev de oprenset, så de igen kan erkendes i terrænet.

Konklusion på målet

Målet om kulturarv er kun delvist opnået, da der blev indgået 3 aftaler om pleje af gravhøje. Målet er 20 nye aftaler. Det er frivilligt, om man vil indgå i ordningen.

Aktiviteter planlagt i 2020

Pleje af gravhøjene fortsætter i 2020.

Friluftsliv

Udviklingsmål

Over de kommende år skal der udvikles en plan for friluftsliv i Herning Kommune. Planen skal beskrive kommunens overordnede planlægning af friluftsliv.

Borgersamarbejdspuljen

I samarbejde med borgerne håber vi på at skabe bedre forhold, lokalt engagement og ejerskab. Derfor afsætter Byrådet midler til borgersamarbejdsprojekter for at udvikle og forskønne de grønne områder i kommunens byer. Borgersamarbejdspuljen har i 2019 givet 50% kommunalt anlægstilskud på følende borgerdrevne projekter, der understøtter friluftslivet:

  • Renovering og udbygning af 1,6 km af Kirkestien, langs Vegen Å, fra Sørvad og ud til Vinding kirke. Det er Vinding Borgerforening, der har gennemført projektet.
  • Færdiggørelse af sti i Vildbjerg, der binder byen sammen fra den tidligere Ridehal til Søndergade. Det er Vildbjerg Søpark, der har gennemført projektet.
  • Etablering af ca. 900 m2 hundeskov med tilhørende natursti ved Kølkær idrætsanlæg. Det er Kølkær Idræts og Kulturcenters Støtteforening, der har gennemført projektet.
  • Kølkær og Omegns Borgerforening har udbygget uderummet med faciliteter, som børn og forældre kan bruge sammen, bl.a. balancesti, hinkeruder samt et stort mølle- og damspil. Kølkær Torv er byens grønne samlingssted med bl.a. overdækket opholdsrum samt bålplads.

Vi vil arbejde på at skabe bedre adgang til naturen, meget gerne i samarbejde med borgere.

Riverfisher

Egnsudviklingsprojektet Riverfisher arbejder for at tiltrække flere lystfiskere til Skjern Å og Karup Å. Det er projektets formål at skabe vækst blandt små og mellemstore virksomheder, såsom overnatningssteder, lystfiskerforeninger, guider og grejbutikker langs åerne og dermed give udvikling og liv i de små landsbyer i landdistriktsområderne.

Riverfisher er et tværkommunalt samarbejde mellem 4 kommuner: Viborg, Skive, Ringkøbing-Skjern og Herning Kommune. Gudenåen har i 2019 vist stor interesse for at blive en del af Riverfisher, og dialogen herom fortsætter i 2020. Samtidig undersøges også om Storå, Varde Å m.fl. er interesserede i at blive en del af Riverfisher.

Gennem en fælles fokuseret indsats har Riverfisher både udviklet og markedsført et "high-end" lystfiskerprodukt gennem bl.a. sociale medier, videoer og artikler. Artikler om fiskeriet og fiskeoplevelsen ved Skjern Å og Karup Å har været i magasiner i en lang række lande, hvilket har betydet besøg af lystfiskere fra mange forskellige lande ved de to åer.

Der har været afholdt en række arrangementer for erhvervsaktørerne både i regi af Riverfisher erhvervsnetværk og i forbindelse med Dansk Kyst og Naturturismes kompetenceudviklingsaktiviteter.

Alle aktiviteter har haft fokus på at styrke erhvervsaktørernes viden om fiskeriet efter laks og havørreder i Skjern Å og Karup Å, og hvordan de enkelte erhvervsaktører kan arbejde med deres forretning for at gøre den mest mulig attraktiv for lystfisketuristerne.

Sæsonen 2019 har ved Skjern Å været i verdensklasse. Der er i 2019 solgt 3686 laksekontingenter, hvilket er en stigning på 150 stk. ift. sæsonen 2018. I Laksens Hus har der været mere en 4000 besøgende, hvor omkring 1/3 af dem var udenlandske lystfiskere. Antallet af guidninger er steget markant - både igennem Laksens Hus og hos de enkelte guider.

Ved Karup Å har fiskeriet i 2019 været svært. Der var i lange perioder få fisk, og de fisk der var, havde lystfiskerne svært ved at få til at hugge. Der opleves udfordringer med havørredbestanden nationalt, og dette påvirker også Karup Å. Der er dog fanget havørreder over 10 kilo, så drømmen om at fange en rekordhavørred var også til stede i år.

Der har været en markant stigning i henvendelser fra interesserede lystfiskere i 2019, som samlet set nåede op på ca. 100 stk. Dette har dog kun ført til få guidninger - primært pga. af vejret og udfordringerne med havørrederne. Flere vil dog forsøge igen næste år. Derudover har der været en del frivillige guidninger ved Karup Å.

Der har i 2019 været et øget fokus på at lave vandløbsprojekter i Riverfisher, for på den måde at understøtte lakse- og havørredbestanden. I Karup Å er der renoveret 7 store gydebanker, sådan at det igen fungerer optimalt. I Skjern Å har den megen regn og dermed høje vandstand vanskeliggjort arbejdet, og de planlagte gydebanke etableringer er derfor udskudt til 2020.

Laksens Hus har sørget for, at der er blevet udlagt nogle store sten i den nedre del af Skjern Å for at skabe nye standpladser til lystfiskerne. Ved Karup Å har der ligeledes været arbejdet målrettet med afgræsning langs Karup Å for at få bekæmpet søgræsvæksten og få genskab en naturlig brink i vandløbet. Det er målet, at der kommer dyr på arealerne til foråret 2020.

Tilgængeligheden til åerne er også central at styrke. Derfor er der i Sdr. Felding etableret 4 fiskeplatforme ned til Skjern Å inde i Sdr. Felding by. Målet er at gøre dette stykke mere attraktivt for lystfiskere og dermed trække flere lystfiskere til Sdr. Felding. Faciliteterne er blevet taget godt i mod, og der kan f.eks. har været en gruppe belgiere forbi og fiske. Aktiviteter for at øge kendskabet til disse fiskeplatforme vil fortsætte i 2020.  

Knudmosen

Knudmosen er et vigtigt bynært område, som vi løbende arbejder på at gøre mere kendt. Der er derfor, i 2019, gjort en række tiltag i mosen for at øge tilgængeligheden.

For at forbinde byen og Knudmosen tættere, er der kommet en trappe fra udsigtspunktet i Søndre Anlæg ned til Knudmosen. Trappen skaber bedre sammenhæng mellem Søndre Anlæg og Knudmosen.

Der er hovedrenoveret ca. 600 m grusvej i Knudmosen fra Gl Vejlevej til Chr. Ydes Vej. Vejene/stierne har fået et stort løft, så de er gode at gå på og kan holde mange år frem.

Spanget, der går fra Søndre Kanal, er blevet forlænget ned mod broen for enden af Gl Vejlevej med ca. 200 m, så man kan komme tørskoet over den fugtige hede.

Præstbjerg Naturcenter

På Præstbjerg har der igen i 2019 været gang i mange aktiviteter. Legepladsen er blevet renoveret, så der gennem de sidste tre år er gennemført en tiltrængt renovering af hele legepladsen.

Der er i 2019 udarbejdet nye oversigtskort og lavet nye stiforløb i naturen ved Præstbjerg. Der er også arbejdet på at gøre driften af Præstbjerg Naturcenter mere grøn. Det gamle oliefyr er blevet udskiftet til en ny luft-til-vand varmepumpe.

2019 var også året, hvor der kom nye beboere på Præstbjerg. I efteråret flyttede der en bæver ind i Præstbjerg Sø. Foreløbig ser bæveren ud til at nyde de nye omgivelser, tiden vil vise, om den slår sig mere permanent ned. Bæveren har givet visse udfordringer i forhold til friluftslivet, da dens dæmninger bevirker, at vandstanden stiger i Præstbjerg Sø, se billedet.

Badesøer i kommunen

I kommunen findes der en række badesøer, hvor der er forskellige faciliteter. I 2019 er der kommet nye faciliteter flere steder.

Der er kommet et nyt vandskyllende handicapvenligt toilet ved den nordlige badestrand ved i Sunds Sø. Der er genopført en badebro i den store af Knudmosesøerne. Den gamle bro blev fjernet for nogle år siden, da den var udtjent. Efterfølgende blev broen efterspurgt af borgere. Ved badesøen i Kibæk er den gamle badebro blevet skiftet ud med en ny, da den gamle var begyndt at rådne.

I Arnborg Badesø og Søby Sø er der kommet nye badepontoner. Pontonerne ligger ude i søen, så man kan svømme ud til dem. De gamle badepontoner var udtjente.

Løvbakkerne

Stisystemet i Løvbakke Dyrehave har fået et nyt slidlag, så ca. 1500 m grussti fremstår nu frisk og ny.

På døren ind til udstillingen ved naturskolen sidder en tæller som giver et billede af, hvor mange besøgende der kommer i området. I sidste halvdel af 2019 har der være markant flere besøgende i udstillingen end sidste år.

En forklaring kan findes i, at den faste naturvejleder, gennem mange år, gik på pension ved sommerferiens start. Det har gjort, at mange har besøgt naturskolens offentlige faciliteter på egen hånd. Det er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for flere gæster i området, nærmere at de bruger faciliteterne på en anden måde.

Det nye, løvbakkehus blev indviet i november og har sikkert affødt flere gæster i området end normalt i årets to sidste måneder.

Shelterbooking

Overnatning i shelters er fortsat populært. Bookningerne ligger på niveau med tidligere år. Det er fortsat steder som Præstbjerg, Svanholm Sø, Gudumkær og Arnborg Hedegaard der er populære overnatningspladser.

Der er etableret 3 nye shelters i Sønder Felding i nærheden af campingpladsen og Skjern Å. Desuden er de udslidte shelters i Sunds Kommuneplantage blevet udskiftet til 4 nye shelters.

Konklusion på målet

Målet om, at der skal udarbejdes en plan for friluftslivet i kommunen blev opfyldt med den vedtagne strategi i 2015. Strategien kan ses på kommunens hjemmeside. Der er i 2019 blevet arbejdet med mange forskellige projekter, der fremmer friluftslivet i Herning Kommune. Målet vurderes derfor at være nået.

Aktiviteter planlagt i 2020

Der vil også i 2020 blive arbejdet med at renovere stier i Knudmosen, da mange ligger lavt og har været kraftig påvirket af den megen regn.

Der vil i 2020 blive etableret et vandskyllende handicapvenligt toilet ved Arnborg Badesø.

Formidling

Udviklingsmål

Tilgængeligheden til naturen forbedres. Information og vejledning om kommunens naturarealer via hjemmeside, foldere og skiltning udbygges løbende.

Grøn Inspirationsdag

Området i Løvbakkerne blev igen vært for den store grønne inspirationsdag for børnehavebørn. Det blev en fantastisk dag med oplevelser, naturteater og spændende grøn læring for de næsten

1500 børnehavebørn. Det er nu sat i system, hvilke institutionsnetværk der på skift byder ind med aktiviteter til børn og medarbejdere i kommunen. En række af frivillige organisationer, institutioner og foreninger sørgede for de mange tilbud på dagen. Der planlægges også Grøn Inspirationsdag i 2020.

Landskuet

Årets tema var "På vej til Nationalpark Skjern Å". Sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune og repræsentanter fra Grøn Følgegruppe, blev der lavet formidling og snakket oplæg til nationalpark.

På standen blev mange informeret om status og det igangværende arbejde med oplæg til en nationalpark. Aktiviteter og formidling på standen var fiskeri af "Skjern Å-laks" med bambusstang og magneter samt pandekager over bål.

Flere tusinde var på og forbi standen de 3 dage i juni. I alt 100 liter pandekagedej blev omsat til ca. 2000 pandekager.  

Indvielser

Sidst i november blev Løvbakkehuset indviet. På indvielsesdagen var der aktiviteter for store og små hele dagen, og mange kom forbi og deltog i begivenheden.

Løvbakkehuset skal huse affaldsskolen som Genbrug og Affald står for. Men huset skal samtidig være et sted, hvor der sættes fokus på genanvendelighed, bæredygtighed og hvordan affald og naturen hænger sammen. Herudover kan huset også bruges til at få inspiration og viden om klimatilpasning og LAR-løsninger.

Til at støtte dette er der etableret to demonstrations LAR bede uden foran huset, hvor man kan se hvordan man i sin egen have kan tænke LAR løsninger ind og sikre mere biodiversitet. Huset er desuden bygget med et grønt tag, som både tilbageholder vand men også skaber nye levesteder for dyr.

I juni blev projektet ved Skarrildhus indviet. Projektet har arbejdet for at lægge Karstoft Å tilbage i sit naturlige leje. Indvielsen blev gennemført i et samarbejde med Skarrildhus med flere forskellige aktiviteter for de besøgende. Omkring 100 deltog i arrangementet.

I september blev de nye fiskebroer og shelters i Sdr. Felding indviet. De nye faciliteter skal styrke mulighederne for at fiske i Skjern Å og åbne op for et stykke fiskevand, som ellers ikke tidligere var særligt attraktivt. Omkring 50 trodsede regnvejret og fik demonstreret, hvordan fiskebroerne kan bruges til at fiske fra. De nye faciliteter har været flittigt benyttet siden indvielsen. Bl.a. har en gruppe belgiske fiskere været forbi og fiske.

Konklusion på målet

Der er i 2019 blevet indviet en række nye faciliteter og afholdt arrangementer, som alle er med til at løfte målet om øget tilgængelighed og forbedring af information og vejledning.

Aktiviteter planlagt i 2020

Det planlægges at gøre formidlingen af kommunens natur og aktiviteter mere synlig i de trykte medier og på sociale medier.

Der planlægges også Grøn Inspirationsdag i 2020.

Aktiviteter for at øge kendskabet til faciliteter for lystfiskere vil fortsætte i 2020.

Konklusion på naturindsatsen

Der er målopfyldelse på 8 ud af 10 naturpolitikmål. De 2 mål, som ikke er opfyldt, er kulturarv og biodiversitet.

Målet om kulturarv er delvist opnået, da der blev indgået 4 nye aftaler om pleje af gravhøje. Målet er 20 nye aftaler. Det er frivilligt, om man vil indgå i ordningen.

Målet om biodiversitet er kun delvist opnået. Udviklingen i biodiversiteten vurderes ud fra ansvarsarternes status og deres levesteders kvalitet. En række projekter, udført i 2018, er medvirkende til, at levestederne for nogle af kommunens ansvarsarter er blevet forbedret.

Alle indsatser sigter på at skabe bedre forhold for naturen og kommunens ansvarsarter, men målet om mere plads til naturen er ikke nået.

Generelt bør der derfor arbejdes med at skabe mere plads til naturen i kommunen.