Arbejde i og omkring vandløb

Hvis du skal dræne og spule, laver broer, lave vandingssted eller lignende er der forskellige regler du skal følge.

Dræning og spuling af dræn

Hvad siger loven?

Ifølge Vandløbsloven er der fri dræningsret. Den frie dræningsret gælder kun for lodsejere til naturlige åbne vandløb på egen ejendom. Ønsker du at aflede overfladevand eller drænvand til en rørledning eller over en anden mands mark, skal der først søges om tilladelse fra kommunen.

Det er ikke lovligt at ændre på eksisterende dræn og grøfter, der ikke er omfattet af den frie dræningsret, uden tilladelse. Det betyder, at grøfter ikke må graves dybere eller bredere, og at dræn ikke må lægges dybere eller med ændret dimension.

Hvis en offentlig rørledning helt eller delvist skal omlægges med samme dimension og samme placering som hidtil, kræver det også tilladelse fra kommunen. For private vandløb betragtes en omlægning i samme dimension og forløb som reparation, og kræver ingen tilladelse.

Det er altid tilladt at foretage almindeligt vedligehold af egne dræn og grøfter, med mindre drænene ligger i et okkerpotentielt område.

Dræning i okkerpotentielle områder

Okker udgør et miljøproblem i mange vandløb - især i det sydlige og vestlige Jylland.

For at beskytte vores vandløb mod okker forurening må der i okkerpotentielle områder ikke drænes eller udgrøftes uden forudgående ansøgning og tilladelse fra kommunen. Ved dræning og udgrøftning forstås enhver aktivitet - herunder ændringer, vedligeholdelse og reparationer - hvorved grundvandsstanden sænkes.

Læs mere i Okkerloven.

Se de okkerpotentielle områder på Danmarks Miljøportal.

Hvis du ønsker at søge om tilladelse til dræning eller udgrøftning i okkerpotentielle områder, kan du læse hvad en ansøgning skal indeholde.

Spuling af dræn

Når du renser dine dræn skal du huske at være opmærksom på, at det materiale der sidder i drænsystemet. Det må ikke spules direkte ud i vandløbet. Spuling af dræn direkte ud i vandløb og søer er ikke tilladt.

Jord og sand vil aflejres i vandløbsbunden og vandre som sandbanker i gennem vandløbssystemet.

I forhold til lodsejerne langs vandløbene, vil den hævede vandløbsbund forringe de afvandingsmæssige forhold. Enten ved at vandløbets bund kommer til at ligge højere eller fordi drænrørene direkte bliver begravet i sand.

Sandbankerne kvæler de eventuelle fiskeæg der ligger i vandløbsbunden og forringer de fysiske forhold i vandløbet væsentligt. Samtidig vil områder med jernholdig jord, lede store pulser af jern ud i vandløbssystemerne, ved spuling af dræn.

Husk at drænspuling skal foregå ved at:

Det vand og materiale der spules ud af dræn systemet - skal opsamles og spredes op på de tilstødende arealer. Her vil sand, jern og jord udfælde før det når vandløbet.

Sådan undgår du okkerforurening ved spuling af dræn og grøfter

Naturbeskyttede områder

Hvis arealet, der ønskes drænet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 eller ligger i et Natura 2000-område, må der ikke graves. Der må heller ikke på anden måde ændres på arealets tilstand. Da kræver det dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.

Læs mere i Naturbeskyttelsesloven

Følgende naturtyper er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3:

  • Naturlige søer og vandhuller, hvis de har et areal på over 100 m.
  • Heder, moser, ferske enge, overdrev, strandenge og strandsumpe, hvis areal sammenhængende eller enkeltvis er større end 2.500 m.
  • Alle vandløb er omfattet af Vandløbsloven, og en stor del af dem er også omfattet af Naturbeskyttelsesloven.

På Danmarks Miljøportal kan man se hvilke arealer, der er registrerede som § 3-arealer. Denne registrering er dog kun vejledende. Det er arealets faktiske tilstand, der er afgørende for, om arealet er omfattet af en § 3-beskyttelse.

Se vejledende registrering af §-3 arealer

Hvis du er i tvivl, om et areal eller en aktivitet er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, så spørg kommunen.

Kommunen kan kun i særlige tilfælde give dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3. Ønsker du at søge om dispensation, kan du kontakte Natur og Grønne Områder, naturteamet.

Hvad er okker?

Okker er en jernforbindelse, der dannes, når jordlag indeholdende stoffet pyrit afvandes ved dræning. Pyrit er en kemisk forbindelse af svovl og jern, som kan ligge uforandret i jorden, så længe det ligger nede i en våd, ilt fri jordbund. Men ved sænkning af grundvandsstanden kommer der ilt ned til pyritten, hvorved svovl og jern skilles og strømmer med drænvandet ud i vandløbet. Både det sure vand og det opløste jern er giftigt for fisk og smådyr.

Efterhånden som det sure vand neutraliseres ved fortynding, iltes det opløste jern, hvormed der dannes okker. Den røde okker er ikke giftig, men farver vandet rustrødt og lægger sig som en rød belægning på vandløbsbund og vandplanter. Den kan også lægge sig på fiskenes gæller og på vandløbets smådyr, som derved dør af "okkerkvælning".